Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FAl’SKE HERRED.
195
Konkurrance er udelukket, da handelsmænd med varer negtes
befordring eller maa erlægge saa stor fragt for medbragte varer,
at fordelagtigt salg bliver umuligt», skriver detaljaren ved den
geografiske opmaaling.
Sneen og bræerne, som bedækker hoiderne, foder flere store
elve, som munder ud i Langvatn. Elvene, som falder ud i
Langvatn, danner flere vandfald, af hvilke endel benyttes til
boremaskinerne, hytten og den elektriske belysning m. m.
Vandmængden angives i Gikenelven til 30 1., i Balmielven til
300 1. og i Loameelven til 1300 1. pr. sekund. Langvaselven
haien faldhøide af 130 m., som kunde nyttiggjøres ved en
eventuel overgang til elektrisk jernbanedrift mellem Sjønstaa
og Hellarmoen. Af disse vandfald er udbygget mere end 2 500
hestekræfter, som anvendes til drift af boremaskinerne,
smeltehytten og elektricitetsværket. Ved opmagasinering af 75
millioner kubikmeter i Balvatn, 6 millioner i Kjeldvatn og 18
millioner i Loamejavvre har selskabet tilstrækkelig vandmængde og
trykhøide til uduyttelse af 40 000 hestekræfter.
De elve, som benyttes ved bergværksdriften, er Balmijok og
Gikenelven. Kjeldvatn og Balvatn, der nærer Balmijok, er
reguleret ved damme. Faldet i Balmijok giver drivkraft og
belysning. Fra Loameelven føres vand over til Gikenelven, og der er
fos i fos; en del af faldet bruges til luftkompresser ved
boremaskinerne i gruben.
Kraften overføres fra vandfaldet i Balmielven ved dennes
udløb i Langvatn. Fra kraftstationen ledes elektriciteten i
forskjellige afstande, op til 4 km., til smeltehytten og vaskeriet
ved Fagerli, gruberne Hankebakken og Ny-Sulitelma samt
administrationsbygninger og værksteder ved Furulund.
Den faste stok af arbeidere er hovedsagelig fra Skjerstad,
Saltdalen, Folden, Bodin og Beieren; ikke faa af disse folk driver
sine gaardsbrug ved siden af og forlader i dette øiemed værket
i 2—3 maaneder af aaret; grubearbeidet spiller for dem samme
rolle som forhen Lofotfisket, men er forsaavidt heldigere, fordi
fortjenesten er mere sikker.
Arbeidsfortjenesten ved Sulitelma er for minerere, efter
beretning af 1905, gjennemsnitlig kr. 3.79 pr. dag, over det hele
gjennemsnitlig kr. 3.10. I 1905 udbetaltes i arbeidslønninger
1640 000 kr.
Mandskab i Sulitelma 1905:
Mand.
Grubedriften........590
Skeidningen........96
Opberedningen........66
Hytten..........38
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
