Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FAl’SKE HERRED.
197
Næverhaugens jernmalm lader sig forfolge mere end 8 km.,
men mægtigheden er ikke stor hele veien; paa et sted, ved
Ma-stnkroken, svulmer malmen ud til større mægtighed.
Fra Valnesfjorden til Jordbru ligger kalkstenen med malmen
omtrent midt i den stærkt tildækkede dal. Mægtigheden er her
oftest kun 0.5—1.5 2 m.
Mellem Grøvlevatn og bækken fra Hummelvatn danner kalken
og skiferen en ryg, som lidt nord for Næverhaugen gaard naar
ca. 100 m. over Grøvlevatn. Malmleiet er ca. 0.25—1 m.
mægtigt. Nogle hundrede meter før Mastukroken er mægtigheden
ca. 1—2 m., og ved selve Mastukroken er stor mægtighed.
Paa en strækning af 400 meter fra Mastukroken mod
sydsydvest er mægtigheden betydelig, 8—10 m.
I nordlig retning mod Hals vatn og Hummelvatn er leiet
først lidet mægtigt, 0.5 m., veksler saa fra 1 —1.5 m. til 0.5—
0.75_ m. for atter at tiltage, de sidste 2 å 300 m. op til ca.
5—7 m., dog med liden jerngehalt.
Nord for Halsvatn og Hummelvatn kan leiet følges under
det mægtige kalklag i ca. 1—1.5 km.s længde med en
mægtighed flere steder af 3—5 m.
Her er ingen drift.
I Fauske herred har kalksten og marmor stor udbredelse og
temmelig betydelige anlæg af marmorbrud er gjort her, uden at
dog produktionen har taget synderligt opsving.
Marmorforekonisterne i Fauske er tidligere omtalt (bind II,
pag. 169).
Kalksten og marmor optræder ved Næverhaugen, her mest
kalksten, videre paa sydøstsiden af Ohieshalvøen, ved Leivset, syd
for Finneid, og paa nordsiden af Nedrevatn; men især har
marmor enorm udbredelse paa vestsiden af Fauskemyren, hvor en
15 km. lang høi aas væsentlig bestaar af marmor. Her er
niar-morbrud ved gaardene Furuli, Løvgaflen, Tortenli og Tveraa.
Fauskeidet fører mod nordnordøst over til Sørfolden, og paa
vestsiden her er der marmorlag fra Skjerstadfjorden til
Sørfolden-fjorden med en mægtighed paa 800 til 900 m. Der er dels
hvid, undertiden gulagtig hvid, dolomitmarmor, som er den
almindeligste marmor paa Fauskeidet, dels er der rød
kalkspatmarmor og dels graa kalksten, der har lidet værd som
marmor.
I Fauskemyren stikker op nogle mægtige lag af kalksten og
skifere; derover følger 500 m. mægtig hvid dolomitmarmor,
derover mægtig graa kalksten 200 til 300 m. mægtig og derover
igjen et lag af hvid kvartsskifer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
