- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Fierde del (1908) /
206

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

206

NORDLANDS AMT.

De rettigheder, som Sulitelma værk har i Langvatns
stats-almenning, skal her omtales:

I en i mai 1898 udgiven beretning af styrelsen for
Sulitelma værk, betitlet «Sulitelma grufvor» heder det: «Gruberne
indbefatter 300 muthinger, hvilke dækker hele den kjendte
malmforende egn rundt Langvatn. Dels ved direkte kjøb, dels ved
ekspropriation er selskabet eier af hele det af gruberne
optagne ligesom til det for deres drift fornødne omraade, tilsammen
ca. 50 000 hektarer. Terrænet er delvis bevokset med furu- og
birkeskog, hvilken er tilstrækkelig til behovet af ved.

Elvene, som falder iid i Langvatn, danner vandfald paa
mange tusen hestekræfter, hvoraf vi for tiden kun anvender
2—300 til boremaskiner, hytten og den elektriske belysning m. m.,
og den øvrige adgang til vandkraft er mangedobbelt mere end
tilstrækkelig til at tilfredsstille ethvert tænkbart fremtidigt behov
af kraft for værket. Desuden er der i Laugvaselven, langs
hvilken selskabets jernvei er anlagt, mere end tilstrækkeligt
vandfald for jernbanens fremtidige drift med elektrisk kraft.»

Efter dette skulde Sulitelma værk eie 50 000 hektarer eller
500 km.2 og have ret til alle fosser i hele omraadet.

Den her omtalte strækning omfatter Langvatns
statsalmen-ning, hvor staten er grundeier. Da bergværkslovens § 18 kun
giver adgang til at faa plads til grubedrift, ikke til ekspropriation,
saa er de herligheder, man erhverver sig ved denne lov, en
brugsret for grubedriften; man kan ikke ved hjælp af
bergværkslovens § 18 erhverve sig eiendomsret til et helt dalføre med
fosser og indsjøer, skog og jagt og mark til gaardsbrug, tinder
og bræer. Forholdet mellem staten som grundeier og Sulitelma
værk skal her søges udredet efter bergværksloven og de
oplysninger. som er indhentet i landbrugsdepartementet,
finansdepartementet og hos amtmanden i Nordland.

Bergværksloven bestemmer i §§ 18, 19 og 20:
§ 18. Den, der har erholdt muthing paa en anvisning, er
berettiget til hos vedkommende grundeier eller grundeiere at faa
udvist fornøden plads til veie og gangstier, til berghalde, til
grubeveds opsætning, til bygninger over dagen, til vands
op-dæmning og ledning, til grubemaskiner og
opberedningsverk-steder, ligesom og til at erholde det til disse fornødne vand, om
samme haves, og forsaavidt det ikke til nogen industrigren
allerede er anvendt, eller derfra uden skade kan afgives; dog kan
nogen anden afstaaelse af grund, end den, som til veie er
fornoden, ikke forlanges paa de steder, hvor skjærpning efter § 3
ikke uden grundeierens samtykke maa finde sted.

§ 19. Hvad grundeieren ifølge foregaaende paragraf afgiver,
falder tilbage til grunden, naar det ei længer benyttes til det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-4/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free