Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
NORDLANDS AMT.
instruktion for bergmesteren at burde udtale, at man antager, at
der ikke fra det offentliges side bør være noget principielt at
erindre mod, at grundafstaaelsen iværksættes i saadant omfang,
som antydes i den som bilag med stevningen indkomne
forestilling fra Sulitelma aktiebolag af 18de juli d. a. med til horende
kart og beskrivelse, hvilke dokumenter er fremlagte af hr.
overretssagfører Schjølberg. Bergmesteren finder, at han er stillet
paa en «uriaspost». Paa den ene side forlanges der, at han
skal afgjøre grundafstaaelsens udstrækning, forsaavidt den
ansees fornøden, og paa den anden side skal han acquiescere ved
grundafstaaelsen i det her forlangte store omfang. Skulde dette
være en forretning i henhold til bergværkslovens § 18, synes
bergmesteren, at forretningen burde have været fremmet med
teknisk kyndige skjønsmænd, men da muligens departementets
udtalelser maa forstaaes som en indgaaen paa den her forlangte
grundafstaaelse, skal bergmesteren her alene indskrænke sig til
at forbeholde overskjøn. Bergmesteren fremlagde derpaa
skrivelse til sig fra amtmanden i Nordlands amt. Schjølberg
derefter tilførte, at citanten for tiden paa det af kartet med
beskrivelse omhandlede territorium tilsammen har 230 gruber og
anvisninger. Skulde der begjæres særskilt takstforretning med
særskilt paavisning paa aastedet for hver enkelt af disses
vedkommende, vilde forretningen blive aldeles uoverkommelig og
medfore omkostninger i en udstrækning, der stod i det største
misforhold til den ringe værdi, territoriet i sin helhed har. De
benyttede skjønsmænd har et specielt kjendskab til de stedlige
forholde, og nogen særskilt teknisk kyndighed hos skjonsretten
antog komparenten i det foreliggende tilfælde at være ufornøden.
Alle praktiske hensyn taler for rigtigheden af den her anvendte
fremgangsmaade, at grundafstaaelsen behandles underet for det
hele, og ikke særskilt for hver enkelt grube og anvisning.
Bergmesteren, som ikke skulde indlade sig paa nogen
procedure med hr. overretssagføreren, skulde til det anførte blot
bemærke, at han ikke liar nævnt eller antydet noget om den
ovenfor nævnte fremgangsmaade.
Forstmester Kiønig, der mødte paa det offentliges vegne,
fremlagde bemyndigelse hertil i skrivelse fra skogdirektøren af
19de oktober d. a., hvilken skrivelse han bad sig udlaant indtil
nærværende forretnings slutning for at kunne tage gjenpart af
samme. Han bad derefter at faa tilført protokollen følgende:
Naar rekvirenten liar forlangt takst afholdt saavel over
skog-grunden som den paa samme staaende skog, finder han, at dette
under de nuværende forholde paa stedet, idet nemlig marken
ligger bedækket med ca. Va alen dyb sne, ikke nu lader sig udføre.
Han finder tillige, at det vil være meget vanskeligt at kunne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
