Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
NORDLANDS AMT.
henseender uden medhold i loven. Her er brugt den urigtige
betegnelse ekspropriationstakst, men loven tillader ikke nogen
ekspropriation. Loven tillader kun, at der afgives plads til visse
arbeider vedkommende grubedriften og opregner den brug, som
kan gjøres af grunden (§ 18). Benyttes den ikke længer i det
øiemed, den er afgivet til, falder den tilbage til grundeieren (§ 19).
Det bør erindres, at hvert enkelt muthingsbrev med udmaal
er en særskilt bergværkseiendom, og disse eiendomme kan efter
norsk lov ikke konsolideres. At saa er tilfældet, er allerede klart
deraf, at bergmester og, i tilfælde nogen er misfornøiet,
regjeringen kan negte frist paa hver enkelt muthing eller udmaal, og
naar der muthes saa meget som 230 anvisninger, af hvilke der
f. eks. drives 30, medens 200 ligger ubrugt, saa kan bergmester
og i tilfælde regjering (lovens § 33), om de finder det ønskeligt,
negte frist paa de anvisninger, der ikke drives. Det er derfor
klart, at der her skulde være afholdt 230 forretninger. Nu
eidet rigtigt, at det vilde være et stort og vidtløftigt arbeide at
afholde saa mange skjøn, men naar en skjærper vil sætte sig i
besiddelse af saa mange bergværkseiendomme, saa faar han finde
sig i at bære det bryderi, som efter loven dermed er forbundet.
Man kan ved hjælp af bergværkslovens § 18 ikke bemægtige sig
til eiendom eller til ubegrændset brug et helt dalføre, saa der
etableres en rettighed, der minder om de gamle
circumference-rettigheder.
En mutlier har efter lovens § 9 eneret til de ertser og
metaller, som maatte findes indenfor selve det efter
bergværks-loven afholdte udmaal, som ikke er store. Hvis en ny
anmelder eller niuther gjør et fund inden Langvatns ålmenning,
men udenfor udmaalene, saa kan ogsaa han forlange plads af
staten, og, forsaavidt den plads, han forlanger, ikke er optaget
eller brugt af værket til grubedriften eller opberedningen, maa
han faa den udvist af staten, efterat der er afholdt en række
skjøn til afgjørelse af, hvor stor plads der trænges til hver enkelt
muthing og til den opberedningsanstalt, som drives eller agtes
drevet for gruberne. Der maa holdes skjøn for hvert udmaal.
Den fremgangsmaade, som Sulitelma værk liar brugt ved
muthingerne, svarer til det, som kaldes en spærring af feltet
ved hjælp af fristbevilgninger. Der anmeldes en stor masse
erts-anvisninger, drivværdige og ikke drivværdige, i den hensigt at
holde alle konkurrenter borte. Administrationen kan rette paa
et saadant forhold ved negteisen af nogle fristbevilgninger, og
der maa da afholdes en række skjønsforretninger til afgjørelse
af, hvilken plads hver enkelt muthing trænger, og videre, hvilken
grund der efter § 19 er faldt tilbage til grundeieren igjen, fordi
det ei længer bruges i det øiemed, hvortil det er afgivet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
