- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Fierde del (1908) /
232

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

232

NORDLANDS AMT.

Syndby den «syndste» eller sydligste by. Baade Nestby og
Meby og det lige overfor elven liggende 0.9 nævnes i Aslak Bolts
jordebog af 1430.

Fra bakkerne mod Kvæl er prægtig udsigt over Evenesdal
med sine vakre fjeldkoller.

Tæt ved elven bar man gaardene Pothus og Evensgaard.
Evensgaard, tidligere skrevet Øvergaard, har atter sit navn af, at
den engang var den øverst bebyggede gaard i Saltdalen.

Ovenfor Kvæl ligger Rokland og Lille-Almenningen; denne
gaard og den paa den anden side af elven liggende
Stor-Almenningen var længe de øverste gaarde i Saltdalen. Her begyndte
almenningsskogen, som uden afbrydelse strakte sig milevidt med
sine fortsættelser op gjennem Lønsdalen og Junkerdal helt over
mod Sverige, medens kun de to nederste mil af selve Saltdalen
var dyrkede og bebyggede.

De ovenfor liggende gaarde er nyere: Nordnes, Tømmerdal,
Russaanes, Bleiknes, Leirjorfald, Langnes og Troldhaala, og efterhaanden
frasolgte almenningsskogen som selveiendom.

«Nessene» er den gjængse benævnelse paa den øverste del
af Saltdalen, hvor man finder gaarde og rydningspladse af navnene
Bleiknes, Langnes, Trætnes, Bergulnes, Christen Dal nes,
Ny-stadnes, Mastenes og Stornes.

Om Bleiknes fortælles der, at den fik sit navn af, at der i
fortiden voksede saa meget hæg, at der om vaaren formelig
«bleiknede» af den bortover volden. Finner skal fra først af
have optaget gaarden.

Ovenfor Troldhaala og Trætnes, som ligger paa den anden
side af elven, og ovenfor Bergulnes var der i ældre tid ingen
beboet plads i Saltdalen, før man kom op til det 21/« mil derfra
liggende Junkerdal, hvortil sommerveien dengang gik gjennem
Evenesdal og over Solvaagfjeld. Forst i 1849 kom rydningsmænd
i Nessene.

Evenesdalen aabner sig mod vest med vakre fjeldformer.
Nogle mil op i dalen, mod Storjord, har landet en mere vekslende
natur.

Ved aarnote af Lønselven og Junkerdalselven ligger Storjord,
der tilhører forstvæsenet. Aagleina, det sted, hvor elven
«gleiner» sig, er det gamle navn paa Storjord. Gleina betyder at gaa
fra hverandre, saa det er opfattet, som om Saltelven deler sig
opad, her hvor de to nævnte elve mødes.

I Lønsdalen er elven næsten ligesaa stor som den elv, som
kommer gjennem Junkerdalen. Dalen er i sin nederste del en
skogdal, som er temmelig aaben. I den øverste del naar dalen
op over skoggrændsen. Dalen er i den torre aarstid let og
behagelig at gaa gjennem, men den er sparsomt benyttet til færdsel,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-4/0244.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free