Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
NORDLANDS AMT.
gren er trang meel steile skraaninger. Paa skraaningerne nærmest
Jarbruvatn er eier endel græs under løvskogen.
Sydvestlig for Jarbruvatn ligger Storbotnheia med Galdfjeld,
(565 m. Paa sydøstsiden af Vikdalen har alle fjeldene sin
længderetning mod sydvest og bråt styrtning mod Saltdalen. Først er
det Fiskflaaget, 442 m. høit, op for Fisk vaag præstegaard, hvilket
flaag før er omtalt, saa folger længer mod sydvest Knøvlaas, 413
m., og Nestby fjeldet, hvis østre skraaning kaldes Ørgaren. Sydøstlig
for denne indsnevres, som før omtalt, Saltdalen ved nogle aaser,
Bryaasen, 211 m., Brennaasen, 254 m., og Gallernebben, 258 m.,
hvilke gaar mod øst ud i dalen. Paa nordsiden af disse aaser
kommer ned Oksaaelvens dal med sidedalen Grønlidalen og
Tver-elvens dal. Landet omkring den øverste del af Tverelven eller
Tveraaga er sønderskaaret i flere aaser paa 500 m., som
Dragefjeld, 546 m., og længer vest Guldur aasen, 527 m., nær grændsen
mod Skjerstad.
Tveraadalen er først trang med bratte sider og vider sig ud
noget ved Fjeldeng, hvor den bøier i en næsten ret vinkel
vestover. Ved Tveraamo deler den sig i 3 smaadale; en dal gaar
op mod Skar og Ingeborgvatn og en mod Bjerklimyrerne; selve
Tveraadalen tager snart retningen mod sydvest. Ved Gulduren
gaar den over i den flade fjeldstrækning, hvor Tveraavøtn ligger.
Længer sydlig nær grændsen mod Skjerstad ligger
Skjævl-fjeldet, 772 m., og vestlig for dette paa selve grændsen mod
Beieren Kvitberget, 837 m. Sydvestlig for dette ligger
Kvitberg-vatn, 451 m. o. h., og paa sydsiden af dette gaar op med nordlig
retning Harodalen.
Harodalen er et vidt, men ubeboet dalstrøg med fjeldbirk
langs elvene og frodige græslier. I vest hæver sig Ramsgjeltind,
1237 m., i Beieren som en o, mork, med bratte, skarpt tegnede
skrænter, lig et uhyre taarn. Harodalen er om sommeren
vanskelig farbar, da der er mange smaaelve og bløde myrdrag.
Paa vestsiden af Harodalen paa grændsen mod Beieren ligger
Gamclalsfjeld med retning fra syd til nord og 900 m. høit.
Harodalen har som nævnt retning mod nord til
Kvitberg-vatn, men her vender dalføret mod øst under navn af
Jordbru-dalen. Elven munder ud i Saltdalen under navn af Russaaen ved
Russaanes. Sydlig for Harodalen ligger Steinfjeld, 973 m., og paa
sydøstsiden af dette kommer telegrafledningen over fra Saltdalen
for at fortsætte mod syd til Ranen langs Nordre Bjellaavatn.
Nordre Bjellaavatn, 705 m. o. h., 9.8 km.2 stort, hører til
Ranaelvens nedslagsdistrikt og har afløb mod syd gjennem
Bjell-aaen, der snart forlader Saltdalen herred, idet det mellem Nordre
og Søndre Bjellaavatn passerer grændsen mod Mo herred. Ved
Nordre Bjellaavatn ligger Bjellaavasstuen eller Telegrafstue nr. 2, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>