Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
NORDLANDS AMT.
ligger Solvaagtind, 1561 m. Det er en svær kuppel, der fra
dalen ser ud, som om den endte i en steil kegle, hvis form er
sammenlignet med en finnekones hue. I virkeligheden er det en
smal ryg afdelt i et par spidser, der lader sig bestige fra
nordsiden. Den er høiere end fjeldene i vest, og derfor kan
skyggen af tinden om aftenen undertiden iagttages i skyen, et
sidestykke til det bekjendte spøgelse paa Bloksberg (J. Dyring).
Mod Junkerdalsuren falder tinden af i bratte flaug.
Øst for Solvaagtind ligger Baadfjeld, og mellem dem ligger
den trange dal, hvor Solvaagvatn ligger temmelig høit. Dalen
naar raskt op over trægrændsen og fortsætter nordlig mod
Sater-tind og Evenesdalen, hvortil fører en tarvelig opvardet ridevei;
Solvaagvatns dal benyttes alene til sommerhavn.
Baadfjeldet, ca. 1300 m., har to toppe, en i hver ende, og de
giver fjeldet en vis lighed med en nordlandsbaad. Den østlige,
mindre bratte del af Baadfjeldet kaldes Baad/j eld akslen. Fra
Baadfjeld, som ligger over Junkerdalsgaardene, ramler hver vaar
is og sten, og i 1876 gik et skred helt ned paa volden mellem
husene, ødelagde græsmarken, tog en smedje og et stabbur og
flyttede et andet lidet hus, og lufttrykket slog ind ruderne i
nærliggende huse. Det siges, at det var en vandmasse paa
Baad-fjeldets ryg, som sprængte sin dæmning af is og styrtede ned i
dalen.
Paa østsiden af Baadfjeld ligger den lavere, ret betydelige
Tjørisdal med en enkelt husmandsplads. Saa følger øst for
Tjø-risdal de saakaldte Tørrisfjelde, nordligst Slaipafjeld og længere
syd Skaitiakslen. Øst for Torrisfjeldene følger den lange Skaitidal,
med en enslig rydningsplads, den strækker sig mod nord, indtil
det straks sydvest for Sulitelmagruppen liggende, temmelig
betydelige Balvatn i Vatnbygden paa grændsen mod Fauske. Dette
har dog aflob til vasdraget ved Finneide i Fauske. Baade
Tjøris-og Skaitidalen bliver, hvor de støder til Junkerdalen, trange
gjel, som tildels minder om Junkerdalsuren.
Østlig for Skaitidalen ligger Tansa, 1 710 m., og andre høie
og vilde fjelde, der efterhaanden gaar over i Graddisfjeldene nær
fjeldstuen af samme navn. Tausa skal have faaet navn efter en
finnepige, som faldt udover her. Skai ti, egentlig Skaidde, betyder
paa finsk, efter Friis, en landstrækning mellem to ikke langt fra
hinanden løbende elve, landtunge. Tjøris eller Tsjoris (Coris)
er vel beslægtet med eorro, en aas.
Strækningen nord for Junkerdalen bestaar af skifer; det
eiet vildt og forrevent landskab seet fra grændserøsen ved Graddis
eller andre høider. Flere af egnens fjeldtoppe har
eiendommelige former, saaledes Solvaagtind, Baadfjeld og Tausa.
Tjern-fjeldet paa dalens sydside er ikke saa høit; det er et granitfelt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
