Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SALTDALEN HERRED.
241
Nord for Knallerdalen ligger Vatn fjeldet, som er 831 m. høit
og temmelig fladt i heiden, om der end er bråt styrtning mod
Knallerdalen. Øst for dette følger Akselskar, som er navnet paa
den høieste top, 1088 m. o. h. Dog benævnes ogsaa fjeldet mellem
Staalbergvøtn og Akselskarvatn saaledes. Fra Akselskartoppen er
der udsigt østover mod det lavere land og mod Sulitelmafjeldene.
I klart veir øines Lofotfjeldene.
Staalberget, 804 m. høit, paa Storforsdalens sydside nord
for Akselskar danner mod vest en omtrent 100 m. høi, lodret
styrtning, let kjendeligt ved sin blanke overflade.
Syd for Ingeborgelven ligger Xedre og Øvre Hestgjcerdfjeld,
som er forholdsvis flade i høiden.
Ingeborgdalen, nord for Vatnfjeld, har temmelig steile
skraaninger, bunden er ikke stort bredere end elven. Fra Ingeborgvatn og
sydøstover er Ingeborgdalen aaben. Syd for Staalberget aabner
dalen sig mere, elven faar roligere løb, indtil der atter er sterk
stigning sydvest for Akselskar, hvor dalen lidt efter lidt forsvinder.
Skogen omkring Ingeborgvatn er ganske tæt, men træerne er smaa.
Ingeborgvatn ligger 409 m. o. h.; nordøstlig for dette vand
naar Hemriksdalsheia 705 m., og nordvestlig for denne hei følger
en række andre heier, Grønliheia, 705 m., Bjerkdalsheia, 675 m.
Nordligere ligger Storforsdalen.
Paa Henriksdalsheia og Grønliheia er de høieste dele dels
bare, dels mosdækte. Der er græs nord og nordvest for
Ingeborgbrakken og syd og sydøst for Storforsdalen.
Storforsdalen er øverst oppe tildels forholdsvis aaben; den
kniber sig snart sammen med steile skraaninger nærmest elven.
Iler er da vanskeligt at komme frem. 400 m. øst for
Staalhaug-brakken ophører dette trange strøg. Fra Staalhaugbrakken og
ned mod Øvre Storforsdalsvatn danner elven mindre stryk. Langs
med bredderne er det vanskeligt at gaa for store, løsrevne stene
og vidjekrat. Lettest kommer man frem et stykke op i
nord-skraaningen af dalen. Birken langs elven er lav. Omkring
Storforsdalsvøtn er skogen lidt tættere og græsset frodigt. Langs
nordskraaningen vokser ogsaa endel multer.
Storforsdalen begynder ude ved fjorden mellem Nakken,
342 m. høi, og Nupen og er her trang og vild til opimod
Stor-forsen. Valken er en smal, bråt ryg, som stikker sig frem i
dalen. Der er slaatter og beiter til op imod Storforsen.
I øst for de ovenfor nævnte dale henimod Fauske herred
er vide fjeldstrækninger, forholdsvis flade i høiden. Øst for
Knallerdalens øvre del ligger paa Fauske herreds grændse en vid
temmelig flad fjeldstrækning Rosnivarre, med høieste punkt 851
m., i Fauske herred. Nord for Knallerdalens øvre del ligger en
lignende flad fjeldstrækning, som heder Baldoaive, op til 1148 m.
16 — Nordlands amt IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
