Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252
NORDLANDS AMT.
Udsæd og det til have anvendte areal i 1900:
Rug..........22 hl.
Byg..........618 »
Havre.........150 »
Ialt kornsæd 790 hl.
Erter......... . 1 »
Poteter......... 2 407 hl.
Havre til grønfoder.....156 »
Til andre rodfrugter end poteter anvendtes 26 ar. Areal
af have var 371 ar, hvoraf 35 ar anvendtes til
kjokkenhavevækster.
Der var 3 frugttræer i herredet. Der var 3 slaa- og
nieie-maskiner, 1 firehjulet og 1 tospændt arbeidsvogn og 262 tohjulede.
I Saltdalens hoveddalføre med sit sandede jordsmon lider
græsvæksten saavel paa indmark som havnegang ofte af torke. Af
denne grund har korndyrkningen her fra gammel tid været vigtig.
I sidedalførerne oppe i landet er jordsmonnet særlig skikket for
græsvækst, og beitemarkerne er der af fortrinlig beskaffenhed.
Kornavlen er temmelig aarvis, skjønt udsat for frost. Der
dyrkes byg og lidt havre.
Poteter giver som regel godt udbytte. Paa de mest
højtliggende gaarde som Skar, Tveraanto og Baatskar dyrkes kun
poteter, ikke korn.
I Saltdalen dyrkes byg op til 40 km. op fra fjordbunden,
og hvis der ikke indtræffer frostnætter, avles godt korn
I Junkerdalen, hvis høide over havet er 235 m., bliver bygget
som regel ikke modent; det fryser. Nedenfor det for sine sjeldne
planter bekjendte Baadfjeld og paa skraaningerne af dette er der
potetagre, som bliver modne.
Agerbruget spiller i Junkerdalen ingen rolle. Hist og her
er der i den egentlige dal samt ved Graddis nogle smaa
agerlapper med byg eller sjelden rug, men det er oftest til grønfoder,
da frost oftest hindrer kornets modning.
Paa grund af frosten ud paa eftersommeren lægges agrene
ikke i selve dalbunden, men paa mere beskyttede steder paa
syd-skraaningen ved Baadfjeldets fod samt tildels i sidedalene.
I herredet er i senere aar lidt nyland opbrudt.
I Saltdalen er der paa mange steder smaa haver foran husene.
Særlig store strækninger skikket for dyrkning er der ikke,
med undtagelse af det, som ligger i statens ålmenning.
I Saltdalen er der dyrkbar jord i Kvandalen; Evenesdalen ligger
hoit, men der er dyrkbar jord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
