Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SALTDALEN HERRED.
255
at bruge skogen, og den blev da forhugget. Staten eier den
storste skog.
Den meste skog paa moerne opover selve Saltdalen er
furuskog. Tildels er træerne store, men skogen er ikke overalt særlig
væksterlig; ungskog mangler eller staar daarlig.
Mellem Bakkeeng og Hoi jordfald har forstvæsenet en
planteskole med granplanter og furuplanter. Der er plantet furu, men
ogsaa gran.
Næsten al furuskog i Saltdalen eies af staten, som sælger
tommer til bygdens folk ved auktion eller efter anbud.
Nu føres lidet tømmer ud af bygden, alt gaar med til
baad-bygningen.
Sagene ved Drage, Sundby, Børaanes og Saltnes er ikke stadig
i drift.
Løvskogen er dels bygdealmenning, dels privat eiendom. Der
er store træer, særlig paa aaserue mellem Saltdalen og Fjeldeng.
Der er temmelig meget birkeskog; gaarden Dverset sælger ved.
Bergulnes, Langnes og Junker dalsgaardene har god skog,
desuden Pothus, Evensgaard og Fiskvaag.
Ude ved fjorden er der mest birk; de bedste skogstrøg her
er paa begge sider af Vikelven syd for Breimoen, Knøvlaasen, nord
for Jarbruvatn, Dversetdalen, Møslakken, Godmoen, Rundhaugen,
Storhaugen og flere steder. Nærmest kysten er spor af tidligere
furuskog.
Der hugges noksaa meget favneved, som flødes om vaaren i
hække og elve ned til Dverset og Vik, hvor den tørres og sælges
til Bodø og øerne i Lofoten.
Langs fjorden er ogsaa endel furuskog, særlig ved Soksenvik
og mellem Langset og Stormyren.
Skogforvalteren i Salten distrikt har til 1906 boet paa
Storjord, 4 mil oppe i Saltdalen, men er nu flyttet til Bodø.
Ved forstvæsenets frøudklængningsanstalt paa Storjord sker
opvarmningen ved hjælp af et rør, medens ovnen ligger
udenfor.
I slutningen af 1820-aarene byggedes ifølge Sommerfelt næsten
hvert aar en jagt, skjønt der klagedes over, at der i
almennings-skogen var vanskeligt at finde saa stor ved. Ogsaa en skonnert
skal være bygget paa Rognan. Noget egentligt jægtebrug, d. e.
bergensfart paa egne jægter, dreves ifølge Sommerfelt ikke før
i 1708.
Herredet leverer større salgslast, som forbruges i distriktet,
samt endel smaatømmer. Som brændsel bruges kun ved.
Herredet sælger endel dæksbaade og mindre baade samt
møbler og lidt tømmer, men der kjøbes noget
indredningsmateri-aler for dæksbaade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
