Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SALTDALEN HERRED.
263
I Saltdalen var der i 1900 efter tællingen kun 33 finner og
6 kvæner.
I 1725 meddelte von Westen, at i Saltdalen var 17
finne-familier eller 68 sjæle omvendt fra hedenskabet til
kristendommen, og i 1726 forordnedes missionæren Kildal at tage fast bolig
i Saltdalen.
Fjeldfinnerne pleiede efter Sommerfelt omkring 1824 at komme
ned i bygden i Saltdalen for at sælge rensdyr, ost, skind og
tettinger eller skindet paa fødderne paa renen, som bruges til
finsko; de flk igjen brændevin, vadmel og mel. «Det förste,»
skriver Sommerfelt, «er deres sande livsensvand, og hovedhandelen
sker da ogsaa deri, men kun sjelden medbringes noget deraf
hjem, da de ei er herrer over sig selv til saa længe at kunne
opsætte den herlige nydelse.»
Hvad drukne finner kan taale, er utroligt. Der fortælles
om en finkjærring, som kom fra handelsstedet med julebrændevin;
hun stupte ved veikanten og sov rusen ud der, indtil man om
morgenen fandt hende og hendes fjorten dage gamle spædbarn
oversneede, men lige friske.
I ældre tider var Junkerdalen besogt af fjeldfinner. I dalens
nedre del ved Solvaagli er en finnebegravelse fra denne tid;
ligeledes findes i uren under Baadfjeldsakslen en hule, hvori er
ildsted, tørrestænger og andre finske efterladenskaber. Ogsaa i senere
tid har der stadig om sommeren ligget finner fra de svenske
grændsedistrikter i dalens omgivelser; indtil for faa aar siden
fandtes i de ostlige fjelde en af de karakteristiske finneboder,
opsat paa høie stolper for at beskytte madvarerne mod jerven.
I de senere aar synes finnerne dog mere at trække hen til andre
steder.
Saltdalens nedre del har sandsynligvis allerede i en fjern
fortid været bebygget af nordmænd. I de øvre dele af bygden
er efter sagnet de fleste gaarde optagne af svenske finner.
Efter Paul Resens reise i 1706 kom anordning om opbyggelse
af kirker eller skoler til finnernes kristendomsundervisning. Det
heder, at «udi Saltens Fogderi øverst ved Fjeldryggen ovenfor
Saltdalen i en Skov kaldet Saltverring-Skov kunde ogsaa en
ordineret Person beskikkes». I 1718 var virkelig en skolemester
indsat i Saltdalen og kateketer i Vefsens og Ranens fjelde. I 1722
kom von Westen ledsaget af Kildal fra Folden til Saltdalen.
Foruden 20 familer boende østenom fjeldet, var der da 250 finner i
Saltdalen.
Von Westen foranstaltede en skole opbygget paa Drageid for
Saltdalens finner. Hvorvidt denne skole paa Drageid nogensinde
er traadt i virksomhed, vides ikke.
Nu er det sjelden at se en fin i Saltdalen. Udarmede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
