Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266
NORDLANDS AMT.
foder og 25.70 hl. poteter. Husdyrhold: 2 heste, 15 storfæ, 2 ungfæ,
6 kalve, 45 faar, 15 gjeter og 17 hons. Der var 2 arbeidskjærrer.
Dverset, gaards-nr. 47, brugs-nr. 1, af skyld 5.53 mark, er
efter opgaverne ved folketællingen delt i 2 brug, Elvebakken, 2.77
mark, og Sjøbakken, 2.61 mark. Efter 2 personlister var
udsæden i 1900: 6 20 hl. byg, 0.20 hl. havre til grønfoder og 12.50
hl. poteter. Husdyrhold: 2 heste, 15 storfæ, 23 faar, 12 gjeter,
1 svin og 12 hons. Der var 2 arbeidskjærrer.
Matrikulskyld mellem 3 og 5 mark har folgende gaarde:
Langset er vel at aflede af sætr, sæter, og at forstaa om en
langt fra gaarden liggende sæter gaards-nr. 3, brugs-nr. 7, af
skyld 3.73 mark, har 11/a husmandsplads med afgift til hovedbruget.
Soksenvik, gammelt navn Sçxnuvik, af et elvenavn Saxna,
gaards-nr. 5, brugs-nr. 1, har en skyld af 4.01 mark. Navnet
skrives almindelig Saksenvik. At gaarden har navn efter en tysker,
en mand fra Saksen, som nedsatte sig her, er ikke rigtig; thi
allerede Aslak Bolt nævner gaarden (1430—40).
Botn, gammelt navn Botn, om enden af en fjord eller indsjo
og en ved en saadan liggende gaard, gaards-nr. 6, brugs-nr 1,
af skyld 3.80 mark, har l/i husmandsplads.
Saltnes, gammelt navn Salptarnes, af et elvenavn Salpt eller
Sçlpt, gaards-nr. 8, var efter den trykte matrikulfortegnelse et
brug af * skyld 9.75 mark. Efter opgaverne ved folketællingen
i 1900 er Saltnes delt i 11 særskilt skyldsatte brug, af hvilke
brugs-nr. 1, Saltnes, har en matrikulskyld af 3.80 mark, med
1 husmandsplads.
Mebø, gammelt navn MiÖbær, den midterste gaard eller den
midterste gaard Bø, gaards-nr. 11, brugs-nr. 2, 8 og 10, hvert
brug med en matrikulskyld af 4.74 mark.
Langvad, gammelt navn Langavaö, af vaö, vadested, maa
betegne det samme som det hyppigere Breiöavaö, et vadested, hvor
elven er bred, og hvor det derfor er langt at vade; gaards-nr. 14 er
delt i 2 brug, hvert brug af skyld 3.32 mark, med 1 husmandsplads.
Drageid skrives almindelig Drageide og udtales Dragi;
gaards-nr. 16, brugs-nr. 1. Drageid, nedre, har en matrikulskyld af
3.18 mark. Det gamle navn er Drageiö, af drag, dragning,
og eiö, som ikke alene bruges om et eid i almindelig
betydning, men ogsaa om en strækning, hvor man er nødt til at
forlade vandveien og tage over land, f. eks. paa grund af fosser.
Ogsaa her maa navnet være begruudet i fosser i elven, ved
hvilken gaarden ligger. Det heder, at i gamle dage gik elven helt
op under bakken, saa hele Drageidjorden stod under vand. Naar
der var hugget tommer i Vensmoen, drog man stokkene ned
gjennem de dybe dalgauge eller hulveie, som de derfor kaldte
Øvre og Nedre Drægene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
