Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SØRFOLDEN HERRED.
279
hængende mod ost og heder her Duolbajieki/a eller, som det ogsaa
skrives, Tulpajækna, hvilket betyder den flade bræ; høidepunktet
her ligger 1209 m. o. h., og nordlig for dette høidepunkt ligger
Botnasrokki, 1097 m. hoit. Det er denne top, som Wahlenberg i
sin beskrivelse kalder Pådnak, og den før nævnte indsjø, Lille
Værrivatn, er den sjø, som han kalder Passejaur eller egentlig
Bassejavrre, den hellige sjo.
Duolbajieki]as sne- og ismarker fortsætter mod øst helt over
den svenske grændse nordlig for grændserøs nr. 241. Fra
høi-derne paa bræen er der vid udsigt. Bedst udsigt er der fra
den 1 209 m. høie top Duolbajiek)/a, der ligger noget øst for
Store Nioski. Man kan se lige til Lofotvæggeu, Blaaisen, de
svenske tinder øst for Værrivatn i øst og Sulitelmas talrige
tinder i sydøst.
Over Tulpajækna kan man gaa fra Hellarviken ved
Andkil-vatn eller fra Tørfjord til Virijavrre i Sverige.
Virijavrres høide over havet er efter Wahlenberg 587 m.
Den ovenfor omtalte Fladbræ, hvilket, som nævnt, er
betydningen af det finske navn Duolbajiekqa, er i regelen snedækket
den meste del af aaret og i 1906 næsten det hele aar, men de,
som bor omkring, siger, at i somme aar gaar sneen bort, og
da sees der is under, og den er ikke fri for sprækker.
Man gaar over den svenske grændse paa veien til Virijavrre,
og Wahlenberg siger, at udsigten herfra henimod Sverige over
Virijavrre giver straks øinene en behagelig lindring; man mødes
der af den mørkegrønne farve, som røber smaaskog og
græsbe-vokset mark. De meget høie toppe, som man ser ogsaa der, stiger
frem af landet mere spredt og udgjør ikke sammen en eneste
fjeldmasse som paa den norske side.
Rigsrøs nr. 241 staar netop paa vandskjellet, eller paa det
laveste punkt paa fjeldryggen i denne egn; men dalen, som
forer derfra ned til Andkilvatn, er saa trang, at man ikke kan
passere den, men maa gaa op om bræen. Grændserøs nr. 241
har snedækte omgivelser, men selve røsen staar ikke i sne.
I grændserøs nr. 241 har hjertestenen paa norsk side
indhugget Fredrik V.s navnesiffer, paa den svenske side Adolf
Fredriks med aarstal 1762.
Røs nr. 242, længer mod nordvest, bærer paa begge sider
indhugget Oscar II.s navnesiffer.
Duolbajieki]as is- og snemasser fortsætter i den ostlige del
mod nord indtil grændserøs nr. 242, hvor fjeldet Søndre Bago
naar en hoide af 1300 m., længer vestlig naar Vestre Bago
1225 m., og mellem disse toppe er der is; Vestre Rago skraaner
mod vest ned i Værrivatns botn.
Laksaaens dal, som ligger længer nord, kaldes i den øvre del
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
