Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SØRFOLDEN HERRED.
287
dens den yngre mandlige befolkning oftest soger til Sulitelnia.
Der er stor forkjærlighed for kontant fortjeneste.
Jordbunden er karrig i den vestlige del af herredet.
Der dyrkes lidt korn i Nævelsf jorden.
Ved alle pladse og gaarde dyrkes poteter til eget brug.
Nogle har en haveflek med kjøkkenurter, men det er undtagelse.
Kornet bliver som regel modent i Sørfolden. Poteterne kan
være udsatte for frost i slutningen af august samt i september.
Af nyland er i senere tid kun lidet opryddet.
Kornavlingen er i senere tid noget indskrænket.
Afgrøftning er foretaget paa enkelte gaarde.
Der dyrkes lidt gulerødder og næper, grønkaal, spidskaal,
blomkaal, reddiker og salat. Ribs bliver ikke altid moden.
Herredsstyrelsen har i 1893 angivet værdien af 1 maal
jord til 20 kr. og omkostningerne ved rydningen af
samme til 10 a 12 kr., og arealet af dyrkbar jord angaves
til 3 000 maal, ler- og sandblandet muldjord.
I 1907 angiver herredsstyrelsen værdien af 1 maal jord til
80 kr., og at opdyrke 1 maal antages at koste 40 kr.
Herredsstyret angiver 2115 maal uopdyrket, men dyrkbar
jord, hvoraf staten eier 70 maal.
150 maal benyttes til slaatteland og 1 965 maal til
havnegang.
Der er ikke meget store myrer undtagen paa Fauskeidet.
1 bunden af Nævelsfjorden og dens forlængelse er meget
uopdyrket land. Det samme er tilfældet ved Sjunkf jorden, hvor
der er dyb jord udyrket lige ind paa husene.
Ved Rørstad er jord skikket til dyrkning.
Der er noget dyrkbar jord ved Røsvik kirkested og store
strækninger myr mellem jRøsvik og Aanonsvik.
Dalen sydvest for Taarnvik vilde vistnok kunne ctyrkes.
Paa den del af Fauskeidet, som hører til Sørfolden, er der
store myrer, som kunde afgrøftes og dyrkes.
Langs Ørkollens skraaning mod syd er der anledning til
opdyrkning af land.
Ved Kobvatn og i Gjerdalen samt ved Bonnaaelven er megen
udyrket, men dyrkbar jord.
Havnegangene er gjennemgaaende gode.
Af melk, æg, smør og ost er der intet overskud, men dog
tilstrækkelig for eget brug.
Der er havnegange, som nærmest maa kaldes fjeldbeiter,
men paa samme tid er hjemmehavnegange, idet kreaturerne
kommer hjem hver aften.
Der er gode udslaatter og næsten alt hø hentes fra disse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
