Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KJERRINGØ HEERED.
335
Vettøen, af viti, varde, en ø ved Brænsund paa nordsiden af
Foldenfjordens munding, er det nordligste brug i Kjerringo
herred og har gaards-nr. 42 af skyld 1.33 mark.
Misterøen, udtales Møsterøen, er en ø lige i mundingen af
Mistfjorden, gaards-nr. 53, af skyld 1.11 mark, med 1
husmandsplads. Der var 2 bosteder i 1900 og en hjemmehørende
folkemængde af 7 personer. Udsæd i 1900: 1 hl. byg, 0.35 hl.
havre til grønfoder og 9 hl. poteter. Husdyrhold: 4 kjør, 1
ungfæ, 10 faar og 12 høns.
Misten, udtales Mosten, er oprindelig navn paa den fjord,
som her med et smalt indløb gaar ind mellem Bodin og Kjerringø,
og som længere inde forgrener sig i en mod nordøst og en mod
sydvest indgaaende arm. Fjordens navn skrives nu Mistfjorden,
medens den i daglig tale kaldes dels Mosten, dels Møssfjorden.
Navnets oprindelige form er sandsynlig Mistr. Navnets
betydning kunde sættes i forbindelse med mistr, mystr, damp, taage,
som lægger sig udover. Gaards-nr. 54 er efter den trykte
matri-kulfortegnelse 2 brug, hvert af skyld 1.86 mark, tilsammen 3.72
mark. Personlisternes jordbrugssehema vedkommende gaards-nr.
54 angiver 3 brug i Misten, nemlig brugs-nr. 1 af skyld 1.36
mark, brugs-nr. 2 af skyld 1.86 mark og et brugs-nr. 2 til af
skyld 1.36 mark, 3 særskilt skyldsatte brug, 3 gaardbrugere, 3
bosteder. Den i 1900 hjemmehørende folkemængde var 25
personer. Efter 3 personlister angives samlet udsæd i 1900: 4.39
hl. byg og 13.50 hl. poteter. Husdyrhold: 2 heste, 11 kjør, 2
kalve, 21 faar, 2 gjeter, 1 svin og 10 høns. Der var 3
arbeidskjærrer.
Gamle gaardnavne i Kjerringø herred:
Brænsund, gammelt navn Bréandasund, hvori 1ste led er
Bréandi, en anden form for brjåndi, af br ja, funkle, glimre med
en blændende glands. Bréandi maa have været navn paa den
høie tind, som nu kaldes Bræna med sin lavere udlober
Bræn-aksla, og som vel har været gammelt grændsemerke mellem
Salten og Steigen eller mellem Boöinjar sysla og Steigar sysla.
Mindre sandsynligt forekommer det, at Bréandi skulde have været
navn paa den bugt, som nu kaldes Brennvik.
Eidet, gammelt navn Eiö, eid.
Alsos, gammelt navn Alfsöss, sammensat med
mandsnavnet Alfr.
Fjær, gammelt navn Fjçrdr, fjord, idet den nuværende form
er udgaaet fra dativ Firöi.
Old fund. Fra yngre jernalder er 10 fund.
Fund kan nævnes fra Strandaa, hvor der i en rund haug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
