- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Fierde del (1908) /
345

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

STEIGEN HERRED.

345

Steigen havde i 1905 1 meieri, Steigen s meieri, hvilket
fra 1897 eies af melkeleverandørerne. I 1905 indveiedes 70 000
kg. melk, hvoraf kjærnedes 2 727 kg. smor og solgtes endel fløde.
Den skummede melk tilbageleveres. Meieriet sj’sselsætter 1 kvinde
og drives med haandkraft.

Skog. Steigen er i det hele fattig paa skog; mange gaarde
har ikke tilstrækkelig skog til ved. Ved bunden af fjordene er
enkelte steder rester af furuskog. Denne har tidligere havt en
ret anseelig vækst, thi i flere huse er der tømmerstokke huggede
i dissse skoge, som holder 62 cm. i diameter.

I Steigen vokser birk, furu, asp, rogn, hæg, or, pil og som
sjeldenhed hassel i uren ved Steigen præstegaard.

Lidt furu vokser der i Skotsfjord, ved Nonsvatn og Sagelven
i Lilandsfjorden og lidt ved Skaanland-watn, men det er ikke meget.
Paa Engeløen er ikke furu. Furnrødder er der overalt i myrerne.
Der er birkeskog paa nordøstsiden af Engeloen og paa fastlandet.
God birkeskog er der paa Kuppelholheia. Der er ogsaa endel furu,
om end af smaa dimensioner, i Lapjorddalen.

Herredet maa kjøbe bygningstommer, bygningsmaterialier,
gjærdefang, næver og bark.

Der kjøbes og sælges endel brændeved inden herredet. Til
brændsel bruges endel stenkul og torv.

Middelprisen i 1905 pr. favn birkeved var 12 kr., for or
9 kr. og for furu 10 kr. Der er noget snaumark i herredet
skikket til skogkultur.

Myrer. Større myrer er der paa de nævnte dyrkbare
strækninger, der mest er myr. Særlig paa Engeløen og paa
halvøen mellem Skotsfjorden og Flagsundet er der flere myrstrækninger,
der synes egnede til dyrkning.

Torv findes paa de allerfleste steder og er af forskjellig
beskaffenhed. Torv er der paa øerne vest for Engeløen og paa
nordsiden og østsiden af Engeløen. Paa sydsiden af Engeloen
er den ikke saa god; paa Lundøen er god torv og ligesaa paa
fastlandet, saaledes paa Vinsnes, hvor der er meget af den.
Furnrødder er der mange steder i torvmyren.

Multer er der saavel paa fastlandet som paa øerne. Heraf
sælges en del i gode aar til Grøtø.

Jagt. Der er godt rypeland paa Engeloen; der er ogsaa
ryper paa Lundøen og omkring Lapjordelven. Der kommer
flere tusen ryper fra Steigen. Aarfugl forekommer. Spove og
aakerlo er ikke sjelden, der er ogsaa vildgjæs og forskjellige
ænder.

Dunværene i Engelvær skaffer eierne en ikke ubetydelig bi-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-4/0357.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free