Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STEIGEN HERRED.
349
og den af præstegaarden udlagte klokkergaard 2.1(5 ha. Ialt til
sammen 230.12 ha. Hertil kommer en betydelig
udmarkstrækning, som ikke er kartlagt. Den bestaar af bratte fjeldpartier
samt af en storre havnestrækning, hvor der findes noget skog.
Denne, der bestaar af birk og or, er ikke tilstrækkelig for
gaar-dens behov.
Gaardens hovedbrug, som ikke skal reduceres efter nævnte
lov, havde efter opgave fra sognepræsten af 1891 følgende
besætning: 3 heste, 14 storfæ, 2 ungfæ og 20 faar samt en
gjennemsnitlig avling af 35 hl. byg, 25 hl. havre, 150 hl. poteter og
48600 kg. hø.
Laskestad, gaards-nr. 74, af skyld 19.10 mark, er Steigens
største brug, med 24 husmandspladse samt Breidablik og
klokker-gaarden. Efter hovedlisten havde gaarden i 1900 ialt 27
bosteder og en hjemmehørende folkemængde af 158 personer. Efter
26 personlister var udsæden i 1900: 15.10 hl. byg, 3.50 hl. havre,
3.25 hl. havre til grønfoder og 88 hl. poteter. 8.50 ar brugt til
andre rodfrugter; 34 ar have, deraf 7 ar anvendt til
kjokkenhave-vækster; 8 frugttrær. Husdyrhold: 5 heste, 55 kjør, 1 okse,
3 ungfæ, 4 kalve, 71 faar, 7 svin og 81 høns. Der var 7
arbeids-kjærrer og 1 slaa- og meiemaskine.
Laskestad er bekjendt for sin have, som tidligere nævnt.
Betydningen af navnet Laskestad og dets oprindelige form
kjendes ikke. Det nuværende navn kan være en stærk
afslid-ningsform af det gamle navn. Lasken er kjendt som gaardnavn
og er vistnok ordet laske, strimmel eller kile i et klædningsstykke,
eller et kileformet stykke jord. Men dette er et nyt ord og kan
ikke være stammen i navnet Laskestad. Mulig ligger et elvenavn
til grund.
Liland, gammelt navn Liöarland eller Lföaland, en jord, som
ligger i en li. Navnet passer til gaardens beliggenhed*
Gaards-nr. 35, brugs-nr. 1, af skyld 3.49 mark.
Under Aasen, skrives almindelig Underaas, gaards-nr. 37, af
skyld 3.13 mark
Skaanland, gaards-nr. 42, har en samlet matrikulskyld af
20.88 mark, fordelt paa 6 brug: brugs-nr. 1, Skaanland, af skyld
5.49 mark, brugs nr. 2, Skaanland, af skyld 5.87 mark, brugs-nr.
3, Harvolden, af skyld 2.20 mark, med 1 husmandsplads,
brugs-nr. 4, Osbakken, af skyld 3 91 mark, brugs-ur. 5, Rishaugen, af
skyld 2 11 mark, med 1 husmandsplads, og brugs-nr. 6, Sjøbakken,
af skyld 1.30 mark. Efter hovedlisten var der paa Skaanland i
1900 en hjemmehørende folkemængde af 67 personer. Udsæd i
1900: 16 hl. byg, 0.25 hl. havre til grønfoder og 51.50 hl. poteter.
26.50 ar brugt til andre rodfrugter; 5 ar have, deraf 2.50 ar
anvendt til kjøkkenhavevækster. Husdyrhold: 10 heste, 41 kjør,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
