Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LEDINGEN HERRED.
377
Veien fra Myklebostad til Saurs/jord og Kuldal til Skjelvereid
i Steigen er en gammel vei, tildels daarlig. Veiens bredde er
langs Røtlifjeld 4 å 5 m., medens den forovrigt kun er 3 å 3.5 m.
Fra Aasjord forbi Gylset og Skaalvold til Leines gaar en
kjørbar vei. Fra Aasjord gaar der en vei paa vestsiden af
Mel-lemvatn og Aasjordvatn.
De kjørbare veie er anlagt meget længe siden, uden plan og af
herredets egen befolkning, som da ikke havde øvelse i saadant
arbeide. Der er usammenhængende oparbeidede veistumper med
tarveligt veidække. Deres daarlige tilstand skriver sig fra, at de
for det meste kun er dannet ved planering af det naturlige
terræn uden pukstenslag, eller fordi de delvis fører over myr.
Flere steder i Ledingen herred anvendes lauparstrenge til
transport af ved og torv, saaledes ved Nordskot, over Tro og ved
Brennvikens sydside.
Ledingen herred var i 1902 delt i 6 skolekredse med
271 undervisningsberettigede børn, 3 lærere, 1 lærerinde.
Ifølge skatteligningen udgjorde den samlede antagne
indtægt for 1906 165 560 kr., formuen 406800 kr. Samlet
herre dss kat for 1906 6554 kr. fordelt paa 320 skatydere.
Hammerø herred.
Hammere herred (1058.8 km.2, i 1891 2 946 indbyggere, i
1900 3 190 indbyggere) udgjør Hammerø præstegjeld og sogn med
Sagfjorden kapel.
Herredet udgjør Hammerø lensmandsdistrikt og thinglag.
Herredets gamle navn er Hamarøy. Gaardnavnene Hamlot,
Hamsund og Hamnes maa indeholde samme stamme som
her-redsnavnet. Hamar- er maaske genitiv af et ældre usammensat
navn paa øen, som sandsynligvis har været Hçm. Det maa være
oldnorsk hçm, genitiv hamar, Iaar paa dyr, som endnu er bevaret
i folkesprogets hombot, knæhase, og kan have været brugt om
bøining, krumning ogsaa af anden art. Det kan let tænkes, at
øens (halvøens) form har givet anledning til et saadant navn.
Denne store halvø, hvorpaa Hammerøtindernes fjeldparti ligger,
maa engang have været en ø; eidet er ganske lavt og kun nogle
hundrede meter bredt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
