Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAMMEHØ HERRED.
385
Sydvestlig for Tilthornet ligger de storre øer Trinnø og
Tannø.
Tannøens nordvestside har talrige runde knauser, der er
dels nøgne, dels skogklædte. Midt efter Tannøen gaar et
høide-drag, hvis top Tuva naar 231 m.
Trimwen er lav, myrlændt og knauset.
Strømsnesøen inde i Sagfjorden kan siges at være
landfast sydover, idet det kun er ved særligt hoivande, at sjøen gaar
over det eid, som forbinder øen med fastlandet.
Til herredet hører flere mindre øer. Inde i Sagfjorden, syd
for Strømnesøen, som er en halvø, ligger Steinbakøen, 49 m. høi.
Sydvest for Finnø ligger Husøen, som er forholdsvis lav, op til
24 m. høi, med omliggende smaaøer. Nordvest for Finnøen er
ogsaa talrige smaaøer.
Disse øer er forholdsvis låve og afrundede; de er
mosdæk-kede og viser spor af at have havt furuskog.
Geologi. Herredets nordvestlige del ud imod havet
saavel som den sydøstlige del op imod den svenske grændse
bestaar af granit. Men de midtre dele paa sydsiden af Sagfjorden
opover mod Sagvøtn bestaaar af skifer.
En moræne ligger foran Mølnvatn og Mellemvatn under
Tilt-liorn; den er dog lidet iøinefaldende, da den er tilvokset med
tæt furu og birk.
Strandlinjer er der flere steder i Sagfjorden og Hammerø.
Botnerne her er ældre end strandlinjerne, thi strandlinjerne
optræder i botnerne.
Der er nogle jættegryder paa Finnøen paa Kjedelneset, som
deraf har sit navn.
Herredets vas drag er tidligere omtalt (bind I, pag. 444).
Saqelven, Sagvøtns afløb til Sagfjorden, er kun 1 km. lang,
bredden er 10 til 20 m. Den er dybest det første korte stykke
fra udløbet af Rotvatn; derefter gaar den i et langt stryk, samler
sig i sagdammen, hvorfra den i en omtrent 10 m. høi fos styrter
sig i den inderste vik af Sagfjorden. Bunden er storstenet.
Ved en liden arm af Sagfossen ligger en cirkelsag, der eies
af staten. Vandmængden i elven er til enhver tid saa stor, at
vandkraften er meget mer end tilstrækelig.
Tømmer flødes helst ved Sankthanstider, naar tømmeret fra
de øvre Sagvøtn er bragt nedover. Der er dog altid i Sagelven
vand nok til flødning. Den vestre bred er noksaa steil, men
ikke meget høi. Den største flom kommer paa forsommeren
efter snesmeltningen i fjeldene.
25 — Nordlands amt IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
