Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
388
NORDI.ANDS AMT.
Hoide
•o. li.
i m.
Karlsøvatn, nedre ... 4
Kløttervatn.....92
Kjerringvatu.....34
Kvanvatn......24
Møllevatn......12
Varpvatn......4
Breidalsvatn, nedre . . .168
Breid als vatn, øvre . . .225
Malaagvatn.....190
Ankersvatn.....169
Djupvatn......361
Hoide
o- b.
i m.
Donsaagvatn.....490
Kjerringvatn (Tommernes) 1 1
Kjerringvatn (Markvaselv) . 6N
Krokvatn......223
Lillevatn......40
Rækvatn, lille . . . .299
Steinbækvatn.....415
Stolovatu......230
Strindvatn (2det Sagvatn). 44
Ternvatn......363
Storvatn, ost for Baltjosen, med afløb gjennem Lommerelv,
er rigt paa ørret. Laksen gaar op Lommerelven, men bliver
taget paa garn ved elvens udlob fra Storvatn. Storvatn er
oftest islagt fra oktober til mai.
Strømfjordvatn lægger sig som regel midt i oktober; isen
er daarlig kjørbar hele vinteren. Fra gaardene Sand og Kobbe
strømmen har man da vanskeligt for at komme frem, især da
store snemasser paa fjeldene omkring hindrer trafiken tillands.
Sandgaardene er forladte. Ved Kobbestrømmen er blot den
ene gaard beboet.
Markvatn har gjennem Markvaselven afløb til Rotvatn.
De 3 nederste Sagvøtn danner en sammenhængende
vandvei mellem Sagfjorden og gaardene ved vandene. Strømmene
mellem vandene er ikke til nævneværdig hinder for færdselen,
der sommer som vinter udelukkende foregaar paa disse. Der er
to korte strømme mellem de 3 nederste Sagvøtn.
Naar vandstanden er høi, er der næsten ikke mærkbar
strøm, og man kan uden vanskelighed ro med de største baade,
paa eftersommeren er de som smaa elvestumper med
slangebugtet, grundt løb og temmelig strid strøm. Bunden i den øvre
strøm ved Strinden er stenet, saa den kan være noksaa slem at
befare for lidt større baade.
I vaarløsningen og før isen bliver farbar om høsten er
beboerne af disse egne næsten afspærrede fra udenverdenen, da
den eneste vei at komme frem paa er en meget daarlig gangsti
langs vandenes nordside.
Alt tømmer fra statens skoge og ved til salg fra beboerne
ved de nedre Sagvøtn føres paa vandene.
I vandene og elvene mellem dem er der ikke lidet fisk,
ørret og røyr, sædvanlig paa ’A til 3A kg. Laksen gaar ikke op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>