Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAMMEHO HERREI).
393
Til andre rodfrugter end poteter anvendtes 40 ar. Areal
af have var 41 ar, hvoraf 21 ar anvendtes til
kjokkenhave-vækster.
Der var ingen frugttræer i herredet, 6 slaa- og meiemaskiner,
2 saamaskiner og 309 2-hjulede arbeidsvogne.
Paa de sandholdige muldjordarter dyrkes fornemmelig i den
søndre, indre del af herredet endel byg, der i almindelighed
giver moden avl.
Der dyrkes poteter overalt. Havren skjæres som
grønfoder.
Paa Tavnøen er 2 mindre rugagre; det er det eneste sted,
hvor der dyrkes rug, og hvor den ogsaa som regel modnes.
I den senere tid har man delvis lagt mere an paa avl af
hø end paa korndyrkning.
Vaaronnen begynder som regel de sidste dage af mai og
pleier gjerne at være afsluttet før midten af juni. 1 almindelige
aar begynder høonnen 8 dage før olsok. Kornet skjæres i
almindelig gode aar i slutningen af august.
Der er hist og her en liden jordflek ved husvæggen, der
undertiden om vaaren tilsaaes med noget blomsterfrø og næper
og udover sommeren overgroes med ugræs.
Der dyrkes gulerødder, næper og grønkaal. Ribs bliver som
oftest moden, stikkelsbær derimod sjeldnere.
Herredsstyrelsen har i 1893 angivet værdien af 1 maal
jord til 50 kr. og omkostningerne ved rydningen af
samme til 30 å 35 kr.
1 1907 angiver herredsstyrelsen værdien af 1 maal jord
til 3 0 kr., og at dyrke et maal antages at koste fra
20 kr. til 50 kr. Det antages, at den i herredet opdyrkede
jord kunde forøges til det tredobbelte; heraf eier staten 100
maal, som med fordel kan opdyrkes. • Den uopdyrkede jord har
været benyttet til havnegang, skogland og endel til slaatteland.
Der er endel myrstrækninger, som lader sig opdyrke.
I 1893 angav Hammerø herredsstyrelse, at der var 25 000
maal dyrkbar, men udyrket jord, sand med underlag af ler
og myr.
Forskjellige steder ved Sagvøtn, f. eks. bakkerne ovenfor
Strindengaardene, synes at være dyrkbart land.
Hjemmehavnene er gode. Flere steder er der ogsaa
udmærkede fjeldbeiter, tildels ogsaa fjeldslaatter. Der er ingen
sætre i herredet.
I Vestbygden og Mellembygden er havnene mindre gode, men
i Sørbygden og Saqfjorden er de gode og ligeledes i Østre Nordbygd
(Sørkil).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
