- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Fierde del (1908) /
400

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

400

NORDI.ANDS AMT.

beboede brug, hvis gjennemsnitlige størrelse efter deres
matrikul-skyld var 1.63 mark. Den officielle statistik har desuden efter
folketællingsopgaverne 210 ikke særskilt skyldsatte jordbrug og
jordlodder, saaledes ialt 488 selvstændige brug med en samlet
matrikulskyld af 453 mark.

Gjennemsnitsværdien af skyldmarken var efter den officielle
statistiks beregninger for Hammerø thinglag: I 1893- 1897 1 228
kr., i 1895—1899 1 231 kr., i 1897—1901 1244 kr., i
1899-1903 883 kr.

Efter den officielle statistiks inddeling af de selvstændig
beboede brug havde i Hammerø herred i 1900 16 brug en
matrikulskyld indtil 0.20 mark, 8 fra 0.21 til 0.50 mark, 40 fra 0.51
til 1.00 mark, 199 fra 1.01 til 3.00 mark, 11 fra 3.01 til 5.00 mark
og 4 fra 5.01 til 10.00 mark. Tilsammen 278 brug.

Alle opgaver over udsæd og husdyrhold samt redskaber
m. m. er fra opgaverne ved folketællingen i 1900.

Hammerø præstegaard, Præsteid, har gammelt navn Kid og ligger
paa det låve eid, som forbinder Hammerøhalvøen med fastlandet.
Den har længe været prestegaard og kirkested. Gaardens skyld
er 6.69 mark og har ikke været gjenstand for reduktion i
henhold til lov af 19de juni 1882. Hovedbrugets indmark er opgivet
til 10 å 12 ha., skogmarken udgjør 380 ha., hvoraf 100 ha.
barskog (furu), 100 ha. løvskog (birk, rogn og asp), samt 180 ha.
uproduktivt. Skogen er mere end tilstrækkelig til brænde og
gjærdefang, derimod neppe tilstrækkelig til gaardens behov for
hustømmer.

Efter opgave fra sognepræsten i 1891 havde hovedbruget
følgende besætning: 2 heste, 10 å 12 storfæ og 12 faar, samt
gjennemsnitlig avling: 12—15 hl. byg, 80—100 hl. poteter og

1 600—1 800 vog hø.

2 husmandspladse med samlet indmarksareal 4 ha. havde
en gjennemsnitlig avling af 120 vog hø, 1 hl. byg og 30 hl.
poteter.

Præstegaarden har gaards-nr. 16. Der var i 1900 3 bosteder
og 22 beboere. Efter 3 personlister var udsæden i 1900: 2 hl.
byg, 22 bl. poteter. 0.84 ar brugt til gulerødder og kaalrabi og
0.65 ar have, deraf 0.01 ar til kjokkenhavevækster. Husdyrhold:

2 heste, 10 kjør, 1 okse, 3 ungfæ, 16 faar, 4 svin og 34 høns.
Der var 4 arbeidskjærrer, 1 saamaskine og 1 slaa- og meiemaskine.

Tamøen. Navnet er maaske dannet af tçnn, tand. Øens form synes
at have kunnet foranledige en sammenligning med en saadan.
Gaards-nr. 5 er to brug, brugs-nr. 1, af skyld 2.56 mark, og brugs-nr. 2, af
skyld 2.56 mark, med 1 husmandsplads. Tannøens fladeindhold er
10.1 km.2 Der var i 1900 3 bosteder og 27 beboere. Efter 3
personlister var udsæden i 1900 : 0.50 hl. rug, 3.50 hl. byg, 0.50 hl.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-4/0412.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free