- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Fierde del (1908) /
412

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

412

NORDI.ANDS AMT.

liden bøining. Udsigten domineres fuldstændig af den brede ryg
af Tjorrofjeld indenfor Hellemobotn.

To dale kommer ned indenfor Musken paa vestsiden af
fjorden. Den ene ved Ytre Vasja, den anden ved Indre Vasja. Ved
mundingen af begge dale findes grusterrasser ligesom ved Musken.

Ytre Vasjadalen gaar først mod syd og saa mod øst og er
meget vild i den øvre del, som ser ud som en grop i -fjeldet og
kaldes Bumbo. Den nedre del er penere.

Fjeldet mellem Ytre og Indre Vasja heder Vasjaaaluli.
Indenfor Indre Vasja ligger Tjapisaaivi. Begge to har afrundede
former ligesom Musken.

Indenfor Indre Vasja kan man se Hellemobotn. I
baggrunden er tre høie fjelde: længst i nord Tjorrofjeld, som en bred ryg,
i midten det spidse, men lavere Tjoalakfjeld og længst i syd Heune.

En bred forsænkning i fjeldmassen strækker sig fra
fiord-bunden op mod sydøst. Den er smalest ved sjøen og videst
længst inde. Den største længde er 2—3 km., bredden er vel
saa stor. Hele denne forsænkning er opfyldt af en eneste,
aldeles flad grusterrasse, som ligger ca. 60 m. o. h. Den er
bevokset med vakker furuskog. Njallajokka og Raukajokka har
gravet sig dybe dale i den, og den staar med saa bratte vægge,
som det er muligt i løst terræn. Raukajokka har gravet sig ned
mellem fjeldet i sydvest og terrassen; Njallajokka holder sig nær
nordøstkanten. Begge har gravet stærkt og har lagt op ører ved
udløbet. Paa en saadan ligger husene. Terrassen er aldeles
bedækket af hovedstore og større stene.

De dale, hvori de to nævnte elve rinder oppe paa fjeldet,
er flade og brede og har svagt skraanende dalsider. Njallajokka
gaar mod nordvest, Raukajokka mod nord.

Anderledes er det med den dal, hvori afløbet fra Kossajavrre
rinder. Fra Kossajavrre gaar elven først mod sydvest i en canon
med næsten lodrette sider. Saa styrter den sig udover en ca.
100 m. høi fos ned i et mærkeligt gjel, som kaldes Autsje, i hvis
øvre ende den danner et lidet vand, Austsjijavrre, nogle hundrede m.
langt. Herfra gaar bugten først mod vest, saa mod vestsydvest
indtil Hellemobotnvatn eller Borasjavrre, hvori ogsaa Njallajokka
munder. Gjelet er ca. lVa km. langt, et par stenkast bredt og
væggene er absolut lodrette, tildels udoverhængende, 150—165
m. høie. Bunden er aldeles opfyldt af en ur, bestaaende af stene
store som huse. Elven, som løber under uren, er ganske usynlig.
Sydøst for den øvre ende af gjelet ligger Tjorrofjeld, 1375 m.
høit, som falder stupbrat ned mod den. Fjeldets fod staar paa en
forholdsvis liden flade, hvori Autsje er nedgravet. Bergarten er granit.

Ved Hellemobotnvatn, lige ved den nedre ende af Autsje,
er en mærkelig hule, Finkirken. Her holdt finnerne gudstjeneste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-4/0424.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free