Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TYSFJORDEN HERRED.
415
Halvøen mellem Mandfjord og Grundfjord er
ytterst ude ganske lav, men hæver sig saa og naar en større
høide i den kuppelformede Svensktind ret ovenfor Sommersæt i
Mandfjord. Indenfor bliver den igjen lavere. Det laveste sted
er mellem gaarden Grundfjord ved bunden af den mod øst
gaaende gren af Grundfjorden og Mandfjord; pashoiden er her ca.
200 m. Paa de fleste steder gaar fjeldet steilt i fjorden. Hele
fjeldet fra Kjaarnes til bunden af de to fjorde kaldes Eidfjeldet
og danner en temmelig jevn ryg.
I Eidfjeldet fra gaarden Grundfjord og ca. 1 km. udover
eider en strandlinje i en høide af 103 m. Den er 40—50 m. bred.
Fjeldet er her bevokset med en aldeles ugjennemtrængelig
birkeskog. Denne strandlinje kommer igjen paa den anden side af
fjorden mellem Dalefjeld og Gjeitviktind.
Mandfjorden har hovedretning nordvest—sydøst. En mindre
bugt findes ved Musken paa østsiden af fjorden. Ved Klubvik
eller Lavra bøier den om, saa den kommer til at gaa mere i
østlig retning. Fjeldene gaar næsten overalt steilt ned i sjøen.
Strækningen mellem Indre Tysfjord i nord og
Ma ndf j ord i sy d ves t er en betydelig halvø, og den er gjennem
sat af flere dale:
Muskendalen gaar op fra gaarden Musken omtrent midt paa
nordsiden af Mandfjord. Den begynder øverst nær Mandfjordens
bund og gaar först vestnordvest, men den bøier saa mod vest,
vestsydvest og ender med at gaa mod sydvest.
Denne dal er gravet ned i et plateau, som ligger ca. 600 m.
o. h. og strækker sig over mod Sørfjorden i Indre Tysfjord. Den
er et frygteligt, næsten ufremkommeligt gjel, som bliver grundere
og smalere, jo længere op man kommer. Det er den vildeste dal
i dette vilde landskab. Dalsiderne er vistnok paa det høieste
1000 m. og umaadelig bratte. Kun et par steder er det
muligt med stor forsigtighed at komme ned i dal bunden, som
ikke er mere end 10—20 m. bred og aldeles fuld af ras.
Vegetationen, som bestaar af turt, kvanne, mjødurt, bregnearter,
græsarter og birk, er usædvanlig frodig og gjør vandringen langs
dal-bunden næsten umulig. Dalen gaar ret imod Nordfjeldet, hvor
den er kjedelforinig udvidet. Fra dette høie fjelds top til
dalbunden, som her ligger 85 m. o. h., er der et eneste stup. Elven
deler sig her i flere arme, og mellem disse er der blød
myr. Her er den skarpeste sving af dalen. Den nedre del er
opfyldt af en grusterrasse, mindst 1 km. lang, i en høide af
85 m. o. h.
Man dfjord elvdalen gaar østover fra bunden af Mandfjord. Paa
sydsiden af dalen ligger Betsegamma, som falder steilt ned mod
Mandfjordvatn, ved hvis øvre ende der er en dyb botn; paa nord-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
