Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TYSFJORDEN HERRED.
419
paa toppen. Svaerne er glatte og umedgjørlige og kanterne hænger
udover.
Stedfjorden har steile sider. Fjeldene stuper lige i sjøen
uden saa meget som den mindste strand foran. Kun inde i
botnen findes en lav, stenopfyldt strand, hvor gaardene ligger.
Jordsmonnet er daarligt og stenopfyldt. Potetagrene er ikke
større end et stort stuegulv. Kun tre steder kan man herinde
komme ned ad fjeldsiden; paa det ene sted er det saa bråt, at
man maatte fire sig ned i en kjætting. Ude ved mundingen ret
overfor Hankø skjærer sig ind en bugt, Sildpollen.
Strækningen mellem T y s f jorden i vest, Lød ingen
herred i nordøst og Stedfjorden i syd er en del af den
halvø, som ligger mellem Ædfjorden og Tysfjorden.
Fra Tysfjord gaar en aaben bugt, Skraavkjosen, ind til Undereid.
Paa denne halvø ligger en række toppe og tinder med spidse
og fantastiske former. Den ytterste af disse er Valletind, 832 m.,
som har afrundede former. Den ligger i Lødingen herred. Saa
kommer flere spidse tinder, hvorpaa følger et lavt eid over fra
Tipkilen i Ædfjorden til Skraavkjosen. Sydøst for dette ligger
Stortind, ca. 840 m., ret op for gaajden Undereid. Denne bestaar
af 3 rygge, som omslutter en botn, der vender mod Ædfjorden.
Alle disse tinder ligger nærmest Tysfjorden. Stortiud f. eks. stuper
med tildels lodrette sider ned i Skraavkjosen med kun en ur
nedenunder. Mellem Ædfjorden og disse toppe er der et fladt
forland. Paa sydsiden af Skraavkjosen gaar ud en lang, lav
halvø ret i vest.
Skarvbergßaaget i Tysfjorden er 258 m. høit. Fra denne høide
gaar det meget steilt ned i havet, ja hænger paa sine steder
udover. I sprækker og paa afsatser har store skarvekolonier slaaet
sig ned.
Sydøst for Stortind er der igjen et lavt pas, som fører over
til Skraavkjosen; pashøiden her er ca. 250 m. Indenfor Stortind
kommer det eiendommelige Kuglehornet, som ligger mere midt paa
halvøen. Saa har man en hel del skarpe takker, som har det
betegnende navn Skjæringa. Denne tinderække afsluttes med
Kobbenestind, 1003 m., som ligger nærmest Ædfjorden. Østenfor
denne top faar fjeldet mere rygform, og fra Ædfjorden over til
Stedfjordbotn er denne ryg ikke høiere end vel 400 m. Paa
vestsiden af Sildpollen ligger Sildpolnestind.
Herredets bræer er tidligere omtalt (bind I, pag. 140).
Geologi. Granit og skifer med kalklag har stor udbredelse.
Omkring Indre Tysfjord, paa halvøen mellem Mandfjord og
Grund-fjord og i en del af Hellemofjorden er det glimmerskifer med
kalksten, som danner det faste fjeld, men ellers har granit den
største udbredelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
