Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
422
NORDI.ANDS AMT.
Til andre rodfrugter end poteter anvendtes 22 ar. Areal
af have var 44 ar, hvoraf 11 ar anvendtes til
kjøkkenhave-vækster. Der var 6 frugttræer, 1 slaa- og meiemaskine og 38
tohjulede arbeids vogne.
Jordsmonnet og klimaet er i det hele ikke gunstig for
agerbrug. Hele udsæden er 84 hl. byg.
Handelen med ved har aftaget baade for finner og nordmænd,
og de har da begyndt at drive med jordbrug; paa de fleste gaarde
er en liden byg- og potetager. Havre bruges kun som grønfoder,
og der er nu neppe nogen, som dyrker rug, der dog tidligere
dyrkedes og i almindelighed blev moden.
Lidt tang bruges til gjødsel, men tang brændes ikke.
Vaaronnen begynder gjennemsnitlig 30te mai. Høet
begynder man at slaa omkring 20de juli. Kornet begynder man
at skjære først i september.
Af nyland er i senere tid kun ganske ubetydeligt opryddet.
Der dyrkes lidt næper, kaalrabi, gulerødder, rabarbra og lidt
ribs. Ribs bliver neppe moden i den ytre del af herredet.
Havedyrkningen er af meget liden betydning.
I Hellemofjorden er der aldeles ingen havedyrkning eller
dyrkning af bærbuske blandt finnerne.
Herredsstyrelsen har i 1893 angivet værdien af 1 maal
jord til 50—100 kr. og omkostningerne ved rydningen
af samme til 40—100 kr.
I 1907 angiver herredsstyrelsen .værdien af 1 maal jord
til 60 kr., og at opdyrke 1 maal jord antages at koste
ca. 4 0 kr. Der angives ca. 1500 maal uopdyrket, men dyrkbar
jord, der væsentlig benyttes til havnegang og skogland. Der findes
omtrent 500 maal større myrstrækninger, som lader sig
nyttiggjore-
Inde ved Straumen, ved Pollen, er store strækninger af jord,
egnet til dyrkning.
I Mandfjorden har Klubvik udyrket myr og sandmark. Paa
Kjaarnes er der myrer, som kan dyrkes. Paa Nes inderst i
fjorden er ogsaa myr, som kan dyrkes.
I selve bugten ved Nordbugten i Hellemofjorden er en stor
strækning udyrket sandjord. I Hellemobotn er endel uctyrket jord;
desuden store strækninger af sandjord i Musken. I Lerelv er
endel udyrket mark af lerholdig muldjord. Paa Sommersæt er endel
myrer og sandjord, som er dyrkbare.
Paa Helland er der 2 gange saa meget udyrket som dyrket
mark. Paa Drag og paa Forsaa er ogsaa store strækninger af
\idyrket mark.
Helt til Bogen er der adskillige udyrkede strækninger paa
Sørlandet, hvor herredets bedste jord findes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
