- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Fierde del (1908) /
426

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

426

NORDI.ANDS AMT.

bredde af 10—15 m. Malmens indhold af jern er 52—54 pct.;
den er fri for titan og svovl.

Ved Hundholmen paa fastlandet umiddelbart ved stranden
forekommer en temmelig mægtig gang, op til 10 m., med noget
uren hvid feltspat. Bergarten ved Hundholmen er en vakker,
temmelig grovkornet, stribet granit.

Brynestene findes i Sørfjorden.

Fiskeri. Tysfjorden er en meget rig fiskefjord, særlig paa
sei, hyse, torsk og uer. Desuden fiskes kveite, lange, brosme,
flyndre, ogsaa sild.

Hjemmefisket er af stor vigtighed. Der sælges aar om andet
for omkring 30000 kr., heri ikke medregnet, hvad der forbruges
til kokfisk. I 1902 androg salgsbeløbet til 50000 kr. Det
meste af den solgte fisk var sei.

Redskaberne er liner, seigarn, dorg, støp (snik), dybsagn,
gangvad og seinøter. Baadene er fra torums til firerums
ran-væringsbaade. I hjemmefisket deltager ikke fremmede fiskere.

Uerfisket er godt til sine tider og drives med dybsagn og garn.

Der er 1 ishus.

Uerfiske er af vigtighed især i de sidste aar; ueren tages med
garn paa 70—150 favne, saaledes i Mandfjord, omkring Kjøbsvik
og andre steder. Uer fiskes med garn baade sommer og vinter.
Anvendelsen af garn til uerfisket er nyt; man flk uer paa
torskegarn, hvis masker dog var for store til ueren; ved anvendelse af
garn med mindre masker blev fisket oftest rigeligt.

Ueren dels saltes, dels sendes den fersk, især til Narvik.
Antagelig er dpr i de sidste aar fisket aarlig 200 000 uer, hvilket
til en pris af 8 øre stykket giver 16 000 kr. Uerne i
Tysfjorden er smaa, men fede; de veier sloiet 0.6 kg. stykket.

Ogsaa inde i Mandfjord fiskes sei, torsk og uer; der er ogsaa
lidt lange, brosme, flyndre og kveite. Fisket er af vigtighed.

Ogsaa i Grundfjord og i Hellemoboln er hjemmefisket vigtigt;
der fiskes sei, torsk, uer, kveite, hyse og sild.

I Skraavkjosen drives laksefiske med kilenot.

Tysfjord er en god sildefjord; særlig er Skraavkjosen
an-seet; silden er langtfra aarvis, men naar den gaar ind i
Tys-fjord, pleier den at komme i masser. Hummer forekommer i
Tysfjord, og her *er den nær grændsen for sin udbredelse
mod nord.

I Tysfjord fiskedes tidligere haakjærring, som gav ’/s, til 1
og 2 tønder lever. Til agn brugtes nisespæk. Siden tranen blev
billigere, sluttede man med dette fiske.

Folk drager som regel til Lofoten, nogle til Finmarken.

Paa vestsiden af Tysfjord tørres klipfisk paa mange steder,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-4/0438.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free