Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
428
NORDI.ANDS AMT.
I Hellemotn inderst i Tysfjorden bor der kun finner; de
allerfleste forstaar og taler norsk, dog hænder det, at
enkelte kvinder kun forstaar finsk. Sig imellem taler finnerne
her finsk. Der kommer ned svenske finner til Tysfjorden for at
handle, og de kommer med kløvren. Finnerne i Tysfjorden har
beholdt sin finnedragt. Ogsaa korns til børnene bruges der. De
hugger og sælger ved og bytter den foruden med sukker og
kaffe ogsaa med mel. 1 sæk mel koster 17 kr. og veier 100 kg.
Til en familie paa 8 personer gaar ca. 12 sække.
I Hellemobotn findes gammer, aabne i taget og med ildsted
i midten.
Musken og Hellemobotn er det første sted söndenfor Tromsø,
hvor man til enhver tid kan finde finner, hvis man ikke vil
drage længere ind i landet, dog ikke fjeldfinner, men fastboende.
Man finder deres jordgammer og klædedragt, deres fattige,
hjemlige industri og deres «agre og enge».
Fra bunden af Hellemoen foregaar nogen trafik med svenske
flytfinner om sommeren. Disse kommer ned her for at tilbytte
sig mel og salt eller lignende fornødenhedsartikler for rensost,
tjære, næver og lignende. De ligger da med sine ren inde paa
fjeldene, eller undertiden ogsaa lige nede paa gaardene, saa i juli
maaned vil man kunne faa se finnelivet baade hos fjeldfinner
og sjøfinner. Overgangen til Sverige er forresten her ikke lang
og ikke vanskelig. Navnlig fra Grundfjorden er veien til
grændsen kort og forholdsvis let.
I bunden af Hellemofjorden er der en lakselv, hvor der om
høsten fiskes en del laks, hvilken den der boende fin, da veien
til afsætningsstedet er lang, pleier at salte ned. Fra Hellemobotn
er ogsaa overgang til Sagfjorden i Hammerø.
Tysfjorden herreds matrikulskyld er 215.07 mark.
Herredet har ifølge den trykte matrikulfortegnelse 77 gaards
nummere, hvilke efter herredets nuværende matrikulskyld havde
en gjennemsnitsskyld af 2.80 mark.
Ifølge den officielle statistik for 1900 var herredets
gaards-numinere delt i 200 særskilt skyldsatte brug, hvilke igjen efter
opgaverne ved folketællingen i 1900 var samlet i 181
selvstændig beboede brug, hvis gjennemsnitlige størrelse efter deres
matrikulskyld var 1.19 mark.
Den officielle statistik har desuden efter
folketællingsop-gaverne 162 ikke særskilt skyldsatte jordbrug og jordlodder,
saaledes ialt 343 selvstændige brug med en samlet matrikulskyld
af 215 mark.
Gjennemsnitsværdien af skyldmarken var efter de officielle
statistiske beregninger for Lødingen thinglag: I 1893—1897 1 391
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
