Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ANKENES HERRED.
439
Af den heromhandlede strækning er det kun landet nordlig
for Kougsbaktinden, som er opmaalt.
Kongsbaktinden, som maaske rettere skulde kaldes Skjørntind,
er 1 576 m. høi og ligger paa østsiden af Skjomenfjorden og har
fonner og bræer i sine botner. Den bestiges fra Kougsbak eller
Haakvik. Mellem botnerne løber der ud rygge, og paa en af disse
naar Haakviktinden 1081 m. o. h. Længer mod nordvest folger
Skjomnesfjeldet, 653 m., ved Skjomenfjordens ytre del.
Nordøstlig for denne fjeldstrækning ligger en stor dal,
Haakvikdalen. Den har retning mod nordvest; i dalen ligger Storvatn,
241 m. o. h., og der er nogle gaarde saavel ovenfor som nedenfor
vandet. Ved elvens udløb er udgrundt. I Haakvikdalen stikker
frem en aksel, Klubban. I den nedre eller nordlige del er
dal-bunden noksaa flad med gamle og nye elveløb. Øverst ligger
dels myr, dels sand, under er der ler. 1 det øvre løb er
dal-bunden mere ujevn, tildels med myr.
Landet nordøst for Haakvikdalen ender ud imod Ofotfjord
ved gaarden Emmenes, og der er en svær ryg mellem
Haakvikdalen og Beisfjorden. Paa denne ryg ligger fra nordvest til
sydøst Ankenesfjeld, 450 m., Kjeangfiaagene, 734 m., Harhausen,
668 m., og Skavtuva, 650 m.; sydligere ligger Hestefjeld’, og længer
mod sydøst, mellem Haakvikdalens øvre lob og Skamdalen, naar
Tverdalsryggen 673 m. o. h.
Syd for Kongsbaktind og skilt fra denne ved en bred dal
ligger Sandviktind, næsten ligesaa høi som Kongsbaktind (ca.
1 550 m.). Toppen er en lang flad ryg med retning fra øst til vest;
den høieste del er snedækket. 200—-300 m. nedenunder toppen
begynder en ur af en glinsende, blød glimmerskifer. Denne ur
dækker hele den øverste del af fjeldet, saa man ingen steder ser
fast fjeld.
Söndenfor Sandviktind gaar Aspervikdalen op mod øst. Det
er en bred, flad dal. Paa dens sydside ligger Elvegaardsfjeldet,
som strækker sig som en lang ryg fra vest mod øst. En liden
bræ ligger paa dets nordskraaning. Det styrter voldsomt bråt
ned mod Skjomdalen, særlig den høieste del. Et stykke uedpaa
er der en afsats, «lem»; nedenfor denne er fjeldet mindre bråt.
Op for gaarden Haugbakken ligger Haugbaktind, 1 455 m., som
dog ikke er noget videre fremtrædende paa den temmelig jevne ryg.
Skjomdalen gaar fra Elvegaard mod sydøst. Ca. 15 km. fra
sjøen, ved gaarden Bokholmen, deler den sig i to, en som gaar
omtrent ret i øst, Norddalen, og en som fortsætter i hoveddalens
retning mod sydøst. Paa nordsiden af Norddalen ligger flere
toppe, af hvilke den høieste er Stor steins fjeld, 1 874 m. Lidt syd
for Storvatn, nær røs nr. 267, ligger Alakacok, 1 275 m. Mellem
Norddalen og Sørdalen ligger Selkacok, 1 732 m., og en mils vei
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
