Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ANKENES HERRED.
447
mod øst og ender hoit oppe i Sneskarets vestskraaning. Den
anden gaar mod sydøst ned mod Middagsvatn, men ender i en
høide af 1 125 m. o. h. Begge bræender hænger udover
stupbratte granitflaag, og fra den sidstnævnte ramler is helt ned i
Middagsvatn. Bræenden viste vakre blaabaand. Hele bræen
ligger i en 300 m. bred botn, med lodrette vægge. Men fra
botnens øvre kant ned paa bræen er der ikke mere end 5 m.
Dette synes at være en botn, hvis dannelse først nylig er
begyndt. Det kan ikke være saa særlig længe, siden bræen hang
sammen med de andre bræer paa Mæraftesfjeld. Da den blev
skilt fra de andre, begyndte den at grave ud sit eget leie, som
im er en botn, som holder paa at dannes. Hele isdækket paa
Mæraftesfjeld er mellem 3 og 4 km."
Alle Frostisens og Mæraftesfjelds bræer er korte. Bredden
er stor i forhold til længden. Isdækket gjør ikke indtryk af at
være mægtigt.
I en varm sommer antages snegrændsen at ligge i mindst
1 200 m.s høide.
Snelinjen ligger høiere inde i landet end ude ved kysterne.
For at maale forandringen i bræerne, satte cand. real. Hoel i
190(3 varder ved tre bræer, og disse er eftermaalt i 1907.
Rundtindbræ var i løbet af aaret gaaet 9.5 m. frem, Nordre
Mæraftesfjeldbræ 6 m. tilbage og Søndre Meraftesfjeldbræ 4 m. frem.
Frostisen gik frem fra 1879 til 1883, efter Robot, men den
aftog i den varme sommer 1883.
Fra 1883 til 1906 har Rundtindbræen gaaet stærkt frem,
og de fleste bræer saa ud til at være i vækst i 1906.
De tre store endemoræner foran Søndre Mæraftesfjeldbræ og
Isvasbræen viser, at disse bræer før har havt en større længde.
Endemorænerne foran Østre Kjelvasbræ og Straumvasbræen
angiver, at ogsaa disse bræer har været større, end de nu er.
Geologi. Glimmerskiferformationen, undertiden med
kalkstenlag, har stor udbredelse i herredets vestlige del, medens
granit har stor udbredelse i de høie fjelde omkring Skjomenfjorden
mod nordøst.
Paa øst- og sydsiden af Skjomenfjorden er der saaledes et stort
granitfelt; granit forekommer ogsaa som en smal stribe paa
vestsiden af fjorden. Denne stribe er bredest i nord, et par km.
nord for gaarden Frostis. Ved denne gaards huse og søndenfor
staar graniten kun i de stupbratte skraaninger ned mod fjorden.
Oppe paa fjeldet er der glimmerskifer. Saaledes er det helt ind
til Skjombotn. Videre følger grændsen mellem skifer og granit
den øvre rand af Mæraftesfjelds skraaning ned mod Sneskaret.
Øst for denne grændse er der granit, som er finkornig og rig
paa sort glimmer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
