- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Fierde del (1908) /
452

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

452

NORDI.ANDS AMT.

Der var ingen frugttræer i herredet, 4 slaa- og meiemaskiner,
3 firhjulede og tospændte arbeidsvogne, 40 firhjulede og
en-spændte og 236 tohjulede arbeidskjærrer.

I bunden af de mange dybe fjordarme i Ankenes er
sommervarmen ofte forholdsvis høi, og her dyrkes temmelig
aarsik-kert byg og lidt rug og havre.

Det hænder, at kornet ikke bliver helt modent, men man
er ikke særlig udsat for frost.

Gaarden Frostisen er en af de sikreste korngaarde i hele
Ofoten, skjønt den ligger nær bræen, som falder ned til havets
niveau.

Det har hændt, at man har faaet et par kg. moden hvede
paa Frostisen i Skjomen.

Adskillige gaarde er udsat for frost paa kornet og tillige for
afsvidning, naar det er tørke og forlidet regn.

Sommerrug kan dyrkes i Skjomen ved siden af byg og
havre og bliver moden.

I Aspevik, ved foden af Sandviktinden, er der forsøgt at
dyrke hvede. Forsøget lykkedes, og hveden blev helt moden.
Den lille plads ligger midt i en stenur, som er heldig beliggende
mod solen. Kornet skjæres i almindelige aar i begyndelsen af
september, i gode aar allerede i slutningen af august.

Vaaronnen pleier at begynde midt i mai.

I Skjomen i Ankenes hænder det, at de saar i april; de er
udsat for tørke paa forsommeren og derfor saaes saa tidlig.
Høet slaaes omkring 20de juli.

Fiskerierne har i senere tid været mindre gode, og derfor
har befolkningen lagt sig mere efter fædrift og jordbrug. Hertil
bidrager især opkomsten af Narvik, hvor de faar sine
landmands-produkter til enhver tid afsatte.

Tang benyttes dels til gjødning og dels til fodring af
kreaturer.

Havedyrkning er ubetydelig. Der dyrkes kun kaalrabi,
næper samt gulerødder, timian, løg og reddiker.

Ribs bliver somme aar modne, men ofte fryser de.
Vildribs bliver modne. Tyttebær sælges fra Skjomen, jordbær fra
Veggfjeldet, lidt bringebær sælges i Skjomen og Veggfjeld.

Der er store dyrkbare strækninger, saaledes om Haakvik,
Herjangen og Herjangsmarken samt Store og Lille Bjerkvik, tillige paa
Elvegaard i Skjomen, og der er store myrstrækninger paa
Veggfjeldet, der strækker sig langt indover Evenes herred.

I Skjomen ved Elvegaard er store vidder med gamle
furumoer med skrind sandjord ; oppe i dalen er der adskilligt
dyrk-ningsland i Elvegaardsmarken. Ved gaarden Virek er en hel del
dyrkbar jord i fjeldlierne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-4/0464.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free