Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
454
NORDI.ANDS AMT.
i 1905 159 029 kg. melk, og kjærnecles 1731 kg. smør, og
solgtes 1097 kg. flode og 86 942 kg. melk. Meieriet leverer
ikke den skummede melk tilbage. Meierierne sysselsætter 2
kvinder. Skummemaskine benyttes; der anvendes damp til
drivkraft.
8kog. Skogen er, til at ligge saa langt nord, væksterlig
og bestaar af birk og noget furu. Der vokser videre or, asp,
rogn, hæg, vidje, selje og ener.
Furuskog er der i dalbunden fra Elvegaard til øverst i
Skjomdalen, hvor der er en statsalmenning. I Skjonidalens
fjeldlier vokser birk, asp, selje, rogn, hæg, vidje, smaa ribstræer,
og i dalbunden er noget ener. I Sørskjomen er der ikke furu.
I ytre Skjomen ved Virek og Haakvikbugten er der birk, i Nordre
Haakvik er en liden furuskog paa en mo opfor gaarden. I
Haakvikdal er ålmenning for dalens folk. I Rombaksbotn og Sægnes
er der furu.
De bedste skoggaarde i herredet er: Elvegaard i Skjomen, de
ytre gaarde paa begge sider af Skjomenfjorden, Virek, Søndre
Haakvik, Vegglandet, Taraldsvik, Nygaard samt Rombaksbotn.
Den største del af skogen vest for Herjanggaardens eiendom
samt skogene omkring Fiskløsvatn og Holmvatn er statsalmenning.
De har i regelen skog til brændsel; der udfores ikke saa
lidet ved. Der sælges birkeved til Narvik og Lofoten; noget
næver og bark sælges ogsaa. Fra Ankenes sælges ca. 500 favne
ved om aaret fra Skjomen, Beisfjorden, Herjangen og flere steder.
Herredet maa kjøbe sit bygningstommer. Andet brændsel,
som stenkul og torv, bruges ikke.
Middelprisen pr. meterfavn brændeved, fremført til
forbrugsstedet inden bygden, var i 1900 for birk 13 kr., or 10 kr.
Middelprisen pr. tylvt bygningstømmer 10 alen 6 toms top var 20 kr.
Myrer er der paa Veggfjeldet, Store Bjerkvik, samt i
Her-jangsmarken og ved Elvegaard i Skjomen og paa Stiberg. Disse
myrer er skikkede til opdyrkning, men er ikke saa store. I
Haakvikdalen, rundt det nederste vand, er der stærkt myret, og
disse myrer antages ikke at kunne dyrkes. Op mod Sjangeli
er der store, flade myrer, men der er træbart og veirhaardt om
vinteren.
Der er ikke synderlig store torvmyrer i Ankenes, og da
der er tilstrækkeligt med ved, er de ikke benyttet. I myren
mellem Præstjorden og Herjangen tages torv, som skjæres og
lægges op til brændsel.
I Skjomen er der gode mosemyrer og lidt torvmyr, som
dog ikke benyttes, da der er ved nok.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
