Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ANKENES HERRED.
467
Fra Tjellebotn ved Skaarnes gaar op en dal, Skaarnesdalen,
mod sydøst mellem Haafjeldtuva i sydvest og Storfjeldet, 425 ni.,
og Tømmerfjeld, 269 m., i nordøst. Nordlig for Tømmerfjeld
ligger ud imod Ofotfjord en top, Skorstein, 116 m. hoi.
Ballangen gaar ind i sydvestlig retning, dens inderste bund
er noget opøret.
Fra Ballangen gaar op Ballangsmarken, som har form af en
stor, flad kjedel, der helder ned mod Djupvatn og Grundvatn.
Overalt er her birkeskog, og landskabet har et venligt udseende.
Sydlig for Ballangen ligger Børsvatn, som har afløb mod vest
gjennem Grundvatn, Djupvatn og Forsaavatn til Ædfjord i Lødingen
herred.
Vest for Borsvatn ligger det flade Sjaafjeld, 619 m. høit.
Til den øvre ende af Børsvatn rinder en elv i en flad, vid dal.
Strækningen mellem grændsen mod Ankenes i
øst og Ballangen med dens dal i vest naar op imod
Frostisen.
Arneshesten, 720 m. høi, ligger paa den sydøstlige side af
Ballangsfjorden, vest for Storvatn.
Grændsefjeld mod Ankenes er Raankjeipen, 1 200 m. høi.
Ved foden af denne ligger Storvatn eller Baandalsvatn, 12 m. o. h.
Sydlig for Arneshesten og vestlig for Raandalsvatn naar
Snegropa 1 248 m., og vestlig for denne og syd for Ballangen er
der en bræ.
Raandalen gaar fra syd til nord. Den begynder øverst som
et trangt gjel med næsten lodrette vægge, men vider sig snart
ud. Denne gaar mod nordvest. Dalbunden falder meget steilt
ned mod Raandalsvatn eller Storvatn, som ligger mellem
Snegropa i vest og Tverfjeldet og Raankjeipen i øst. Snegropa har
en botn, som vender mod sydøst, og hvori der ligger en bræ.
Raandalsvatn har meget vakre omgivelser. Fjeldene gaar overalt,
undtagen ved sydenden af Eiterdalen, steilt i vandet. Men de
er grønklædte med en frodig birkeskog halvveis til tops. Ved
nordenden af vandet ligger en moræne. En moræne er der ogsaa
nede ved dalens mundig ved sjøen.
Lige syd for det nævnte gjel kommer de under Ankenes
herred omtalte øverste vande i Luleå vasdrag. Disse vande er
Isvatn, Straumvatn, som faar tillob fra øst fra Kjelvatn, saa
Bok-vatn og Gjeitvatn og tilslut Leirvatn, som har afløb til Sitasjavrre.
Græudseegnene mellem Ankenes, Evenes og Lødingen er
ikke kartlagte, saa det kan ikke sikkert angives, til hvilket herred
hvert vand skal henføres.
Disse vande strækker sig fra Frostisfjeldet og Mæraftesfjeld
i øst henimod fjeldene ved bunden af Stedfjorden og Ædfjorden
og Melkedalen og Børsvatn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
