Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ANKENES HERRED.
477
Amerikaneren befalede da, at arbeidet skulde indstilles, og
Karen maatte bekjende, at hun havde havt med sig kobbererts
og kastet i sneen for at opmuntre arbeiderne til at fortsætte, da
de var mismodige.
Man skulde tro, at efter dette maatte alt arbeide indstilles.
Men det varede ikke længe, for samtlige drog derop igjen og
fortsatte endnu i 3 uger, men med samme resultat som forhen.
Søgningen efter Bals grube i Storrita antages, efter folks
udsagn, at blive gjenoptaget, naar der kommer en nogenlunde
snebar sommer.
Disse folk, som paa denne maade ødte sin tid og sit arbeide
paa dette haabløse foretagende, var smaa gaardbrugere inde fra
Skjomen. Men de er ikke de eneste, i hvis sind sagnet om Bals
gruber spøger.
I 1906 døde i Ballangen en ældgammel, rig, svensk fiytfin,
som paa sit sidste blev pleiet af en der bosiddende fin. Som
tak opgav han for ham, hvor Bals grube laa. Den skulde ligge
paa svensk grund nær Sitasjavrre. Der skulde findes en stoll,
hvori han for mange aar siden under en strid med sine børn
om skifte efter moderen havde hensat en kiste med sølvpenge.
Disse skulde ogsaa ballangsfinnen faa. Denne fik da med sig et
par kamerater, blandt disse en velstaaende nordmand, som skulde
faa part i gruben for sin umag. De streifede omkring i mange
dage paa fjeldvidderne omkring Sitasjavrre. Provianten slåp
op, og nordmanden var kommet tilbage aldeles medtaget af
strabadser.
Paa gaarden Ijciksaa optræder kalksten eller
kalkglimmer-skifer i et belte fra nordøst til sydvest i ringe afstand fra
fjorden. I denne forekommer uregelmæssig kobberkis med
svovlkis med magnetkis ledsagede af straalsten og tildels kvarts.
Snart svovlkis, snart magnetkis er forherskende; der er lidt
zinkblende og blyglands. Malmforekomsten er lunefuld og
malmen fattig. Gruberne er drevne under navn af Lilands kobberverk.
Det er kobberkis, svovlkis, magnetkis i linser i kalkglimmerskifer,
som har givet anledning til gjentagen prøvedrift med store
bekostninger og med uheldigt resultat.
Lidt vest for Raanelvens udløb i Ofotfjorden forekommer i
gabbro nær skifergrændsen nikkelholdig magnetkis.
I Bjerkaasens kisforekomst i Ballangen optræder
kalkglimmerskifer, og kisen stryger parallelt med denne fra nord til syd.
Mægtigheden er variabel; hvis den indsprængte kis i det liggende
medtages, kan den sættes til ca. 4 m.
Olalemmens kisforekomst i Forsaamarken ligger ca. 260 m.
o. h. paa sydsiden af Haafjeldet. Der er en ca. l/g m. bred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
