- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Fierde del (1908) /
480

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

480

NORDI.ANDS AMT.

mindre mægtighed; begge sider er omgivet af en mægtig
kalk-formation. Mangangehalten angives at være meget forskjellig.
Malmen holder, som nævnt, 0.2 pct. fosfor; der er lidet svovl,
og den er fri for titan.

Marmor optræder paa mange steder i Evenes. Der er brudt
marmor ved Tjellebotn, Hekkelstrand og Ballangen paa sydsiden af
fjorden, samt paa nordsiden omkring Evenes kirke, paa
Lavangs-eidet og ved Lavangsbugten og over mod Sandtorv i Tromsø amt.

Omkring Ballangen f jorden staar skiferne og kalkstenene i
skaal-form. Det er muligt, at marmorlagene ved Tjellebotn og
ved Ballangen har samme plads i lagrækken.

Ved Tjellebotn er der en mægtig række kalksten- og
marmor-lag over gaardene Tjelle, Rognmo, Tjellebotn og Skaarnes og
videre mod sydsydvest mod gaardene Korshaug, Karihaug,
Hen-rikshaug og videre mod sydvest; marmoren er 10 km. lang og
har en bredde omkring 2—3 km., og tykkelsen er kanske
mellem og 1 km. Her er ofte stærkt krusede, stinkende
kalkstenlag, videre finkornig hvid delomitmarmor, som er undersøgt
i nogle brud.

Fra den østre side af bunden af Tjellebotn viken og sydover
strækker sig mindst 1 km. et leie af plademarmor med rød, gul,
grøn og hvid marmor med grøn kromholdig glimmer, lig
marmoren ved Leivset i Fauske. Plademarmoren ved Tjellebotn vil
kunne benyttes til gulv- og vægfliser og til murbygning.

Ved Pundsvik optræder et mægtigt kalkstenslag.

Ved fjorden ved Hekkelstrand er der et mægtigt leie af hvid,
kalkspatholdig dolomitmarmor, som stryger mod nordøst og
fortsætter flere kilometer høit tilfjelds. Lige nede ved fjorden
er mægtigheden ikke fuldt 200 m.; ved siden af den hvide
dolomitmarmor er et særskilt, omkring 100 m. mægtigt lag af
kalksten.

Den meste Hekkelstrand-marmor er næsten hvid, jevnlig
med et ganske svagt stik i det blaalige; hist og her er der i
den hvide bund blaagraa kalkspat-spætter. Hekkelstrand-marmoren
er temmelig fri for fremmede mineraler; undtagelsesvis er der i
enkelte brud hvid straalsten og hvid glimmer.

Ved Hekkelstrand blev der 1888 til 1894 drevet et
marmorbrud. Marmoren her skal være mere opspaltet end f. eks. ved
Fauske.

Et stykke øst for Hekkelstrand begynder Ballangens kalksten
og marmor, som kan følges i flere kilometers længde fra Ytterbø,
Bo og Balsnes forbi de forskjellige smaavande vest for
Ballangen-bugten og videre mod gaardene eller pladsene Taven, Kalvaas og
Haafjeld; strøgretningen er nordøst og faldet mod nordvest.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-4/0492.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free