Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
508
NORDI.ANDS AMT.
Barøen var godt rypeland, men siden fyret blev bygget, er
rypejagten aftaget; der er desuden kommet et par ræve over til oen.
Aarfugl forekommer især i egnene omkring Kanstadfjorden.
Til forskjellige tider ligger der en del finner, som om vaaren
driver jagt efter oter og om sommeren efter sælhund.
Efnglevær er der paa Selsø og Svettingen. Paa disse steder
udnyttes kun dunen, som plukkes (rækjes) ud paa sommeren,
naar fuglene har forladt reden. Da der paa disse steder
i regelen heller ikke bygges hus til efuglene, og fuglen som
regel trækker paa udholmerne, faar man et forholdsvis daarligt
udbytte; meget dun gaar tabt, idet mange reder ikke gjenfindes,
og meget raadner bort.
I Lødingen kan der aarlig faaes ca. (i kg. dun.
Bergværksdrift. Ved Bugten i Ædfjord i Lødingen
forekommer magnetjernsten med granatberg, epidot og hornblende i
lindser, i korte gange og klumper efter lagene. De malmforende
indleininger i skiferen har i det hele dennes strøg og fald og
fører foruden de nævnte mineralier ogsaa flusspat samt apatit
øg underordnet jernglands.
Anvisningerne kan folges paa en strækning af omtrent 1.5
km. fra Bugten henimod Forsaa, og optræder paa den anden side
af Bugten ved Sandvik. Indleiningerne er for det meste ganske
smaa, bestaaende af granatberg alene eller granatberg og epidot
eller magnetjernsten.
Forekomsterne, der kaldes Jernliens forekomster, er i det
hele smaa, og driften blev efter forsog indstillet.
Der har været prøvedrift paa jernmalm i Oksfjord ved
Hus-jord udmark og ved Sommersæt. Ogsaa i Kanstadfjorden er
deljern malm.
Melkedalens gruber ligger i Ædfjord i Lodingen mellem denne
fjord og Ballangen. Kisen, kobberholdig svovlkis, forekommer i
den midtre del af et mægtigt kalkstenslag. Den ertsførende zone
har vekslende mægtighed, fra ringe op til flere meter, der kan
følges i en længde af 400 m. 1902 er her bygget et vaskeri
ved nedre ende af Sjursvatn samt en taugbane 870 m. lang fra
gruben til vaskeriet. Fra værket til Forsaa er afstanden i ret
linje ca. 8 km. Der er vei fra vaskeriet paa nordsiden af
Sør-elven til et par kilometer nord for Forsaa, hvor de tog
malmen i prammer paa elven og paa Forsaavatn. Herfra
transporteres den en kort stykke til fjorden ved Forsaa.
I Oksfjord paa Hinnøen forekommer kobberkis og magnetkis
i smaa nyrer og paa sletter ved Vestpollneset, Græsvikneset,
Vikhaugen, Forsetelvbugten, Sandan og Mortennøstfjeldet. Det
er smaa forekomster.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
