Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
528
NORDI.ANDS AMT.
bruge dette til meed paa deres fiske klacker, der er steder udi
havet, som de side og fiske paa. De haver meed og merke paa
dette field, saa at de vide, naar de ere paa stæder, som fisken
staar, og naar de ere langt ifra.»
Vaagekallen med omgivelser er eu høist forreven
fjeldstrækning. Fra dens nordre side gaar der ud en buet fjeldryg,
dannende den nordre og østre begrændsning af Kalledalen. Denne
ryg er for det meste en skarp eg og takket som et sagblad.
Vaagekallen blev forst besteget af Martin Ekroll og Angel
Johannesen fra Skraaven i 1890. Paa sin østre side falder
Vaagekallen saa godt som lodret ned mod Kalledalen. Bestigningen
blev foretaget fra vestsiden, fra Migan, og var yderst besværlig.
Sit navn har Vaagekallen faaet af nogle stene, som fortoner
sig karakteristisk, seet fra syd; disse stene sees i en kløft vest
for Migdalen (dalen mellem Vaagekallen og Kvandalstinderne).
Stenen fortoner sig som formen af en mand, og en lang, smal
sten, omtrent i form af en tømmerstok, med den østre ende noget
tilveirs, forklares som baädraaen, som Vaagekallen bærer med sig.
Kallen var et trold, som blev til sten, da solen randt (se bind II,
pag. 419).
I den halvø mellem Djupfjord, Vestfjorden og Hopspollen,
paa hvilken Vaagekallen med omgivende tinder ligger, gaar der
op flere botndale. Djupfjord fortsætter i Djup f jorddalen, som
mellem Sørfjeldet i nord og Festvaagtind, Kvandalsfjeld og
Vaagekallen i syd gaar østlig op til skaret mellem Breitind og
Vaagekallen, hvor den støder sammen med den fra sydøst gaaende
Kalledal. I dalbunden ligger Djupfjorden og Djupfjord vatn. Inderst
i bunden af dalen er lavt nede paa dalsiden lidt krat, ellers er
skraaningerne steile.
Fra Guldvik gaar op under Kvandalstinderne en steil
botn-dal, Trolddalen; op under Vaagekallen gaar botndalen Migdalen
og paa nordøstsiden af Vaagekallen Kalledalen.
Nord for Migan eller Migdalen staar Vaagekallen ved en ryg
i forbindelse med Kvandalstinderne, 832 m. Disse er, saavidt vides,
aldrig bestegne. Denne strækning bestaar af spidse toppe, bratte
rygge og dybe kløfter eller revner. Isolerede og eiendommelig
formede toppe er Stor vedtinden, 448 m., og Trolddalstinderne, 428 m.
Paa nordsiden af Trolddalen ligger Festvaagaksla, 541 m.,
der forholdsvis let bestiges fra syd; ligesom fjeldet Præsten, 526
m., og Kvandalstinderne falder den af i steile stup mod
Djupfjorden.
Fjeldet ligger mest nøgent. Kun i den søndre del af Migan
og omkring Trolddalen samt tildels langs sjøkanten er fjeldet i
ringe udstrækning græsbevokset eller mosgroet.
Østlig for Vaagekallen ligger Kalledalen, som er en botn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
