Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VAAGAN HERRED.
5.33
Rundfjeldets sider er bratte og bestaar af bart fjeld.
Nordost for Rundfjeldet ophorer den her omhandlede fjeldryg at danne
grændsen mod Gimsø, og ryggen ligger nu helt i Vaagan herred.
Her følger da Hellskartind, 644 m., og saa Kvittind, 590 m. høi;
mellem disse tinder er der neppe farbart paa eggen, og den
tredelte Kvittind med sine glatte, bare sider ansees for ubestigelig.
Øst for Kvittind ligger Hellskaret, 206 m. o. h., hvor man
kan komme over fra Vatterfjorden til Vestpollen. Paa det lille
plateau mellem Hellskaret og Kvittinden skal der i gamle dage,
efter hvad der berettes, have staaet en fjeldtop, som var ligesaa
høi som Kvittinden, men den faldt ned i et jordskjælv.
Østen for Helskaret faar høideryggen nord til syd retning
mellem Vatterfjordpollen og Vestpollen; her ligger fra syd mod
nord Va tterfjo rd tin den, 576 m., Stampen, 571 m., og Grønfjeldet,
515 m. høie. Mellem Vatterfjordtinden og noget forbi Stampen
eller Troldtinden er eggen ikke farbar, medens den fra
Grønfjeldet og sydover til sit laveste punkt kan passeres.
Vatterfjordtinden er ikke vanskelig at bestige fra øst eller vest, medens
Stampen neppe lader sig bestige.
Navnene paa fjeldene er ikke de samme i nabobygder.
Kvittinden kaldes saaledes i Vestpollen og Vatterfjorden for
Ternvastinden og Grønfjeldet for Hellskartinden.
En del sækkedale ligger paa sydsiden af den ryg, som
ovenfor er fulgt, Ørntindens rvg, sammen med de før nævnte
Dale-tind og Mingmaurtinderne, tilligemed Kongstindernes ryg
omslutter en stor, vid, dalformet strækning, hvori Store Kongsvatn,
26 m. o. h., ligger. Kongstinderne ligger paa en fra hovedryggen
mod østsydøst gaaende sideryg; der er flere Kongstinder, af
hvilke Store Kongstind naar en høide af 631 m. og den Nordre
Kongstind 613 m. Ryggen falder steilt af mod syd mod
Kongsvatn og mod nord til Store Nøkvatn.
Kjelbergtinden ligger temmelig isoleret med steilt affald mod
sydvest og med høiderne paa den søndre top 317 m. og den
nordre top 366 m. o. h. Veien fra Kabelvaag til Osan gaar
langs Kjelbergtindens fod.
Om alle Kongstinderne er bestigelige, er uvist. Der siges,
at den høieste af Kongstinderne (høide 631 m., ogsaa kaldet
Svol-værlosen) er besteget. Fra øst kan man, forholdsvis let, komme
til opimod denne top og fra vest til noget forbi en top 574 m.
høi. Skraaningerne mod nord og syd er derimod meget bratte
og paa nordsiden vistnok absolut ufremkommelige, da fjeldet der
for det meste er aldeles glat og bart.
Fra Store Kongsvatn gaar en dal mod vest til skaret mellem
Smaatinderne og Mingmaurtinderne, og dette fører ned mod
Finmarksdalen i Gimsø herred.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
