Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
544
NORDI.ANDS AMT.
Paa den søndre side af Østvaago ligger mod Vestfjorden
fiskeværene Vctagene (Vågar), bestaaende af KirJcevaag, Kabelvaag
og Storvaagen i en afstand af knap Vs mil fra hinanden og
forbundne med landevei.
Det er gamle, bekjendte fiskevær, orn hvilke Petter Dass
synger:
I Vaagen at lindes, i Vaagen at ro,
I Vaagen at tiske var alle Mand fro,
Om Vaagen lod alle Mand raabe.
Storvaagen, vestenfor Kabelvaag, bestaar af to vaager,
Øst-vaagen og Vestvaagen, adskilte ved en mellemliggende, paa det
smaleste omtrent 600 m. bred landtunge. Begge disse vaager
supplerer hinanden, idet Østvaagen benyttes mest af baade, og
kun i dens ytre indløb er plads til høist 12 fartøier, medens
Vestvaagen er den egentlige fartoihavn.
Østvaagen mellem Rækøen og ovennævnte landtunge er i den
ytre og midtre del delt i to løb omkring en mellemliggende
holme, Storvaagholmen. Inderst i vaagen er Rækøen adskilt fra
hovedøen ved Høljesund, der før mudringen ved lavvand næsten
var tørt. Høljesund er kun 12—15 m. bredt mellem
fjeldvæggene. I det nordre løb er en dybde ved lavvand fra 10 til 3 m.,
og her kan rummes 12 fartøier. Længer ind er løbet grundt
med dybder under lavvand fra 3 til 0.2 m., og bugten, hvor en
del af rorboderne er beliggende, er aldeles tør ved lavvand.
Mudringer er foretagne. Det indre løb mellem Storvaagholmen
og Rækøen har i den ytterste del i omtrent 120 m.s længde en
dybde under lavvand fra 7 til 2 m., men dybden aftager herfra
indover til den østre del af holmen indtil 0.7 m. under lavvand.
Indenfor Storvaagholmen indtil Holjesundet er Østvaagen meget
grund med varierende dybde fra 0.7 til 0.2 m. Fiskerne har her
ved lavvand vanskelig for at komme ind i vaagen med
baa-dene og trække dem paa land.
Vestvaagen ligger mellem ovennævnte landtunge mellem begge
vaagene og en fremstikkende odde af Østvaagø. Ytterst i
indløbet ligger to holmer, Edholmen og Leiholmen. Inderst
deleiden sig i to dybe kjeiler, den egentlige Vestvaag paa østsiden og
Møllenosen paa vestsiden. Den sidste er en lang og inderst
meget grund kjeile; den ytre del er 5 til 1.5 m. dyb under
lavvand. Vestvaagkjeilen, mellem den fremstikkende odde
«Klubben» paa vestre side og paa østsiden Sjaanesholmen, har en
længde af 600 m. og inderst i kjeilen fra 1.7 til 0.3 m.
Det er kun den ytterste del af kjeilen, mellem Klubben,
Za-chariasholmen og Sjaanesholmen, der benyttes som baadhavn.
fordi den inderste del, indenfor Zachariasholmen, som oftest hver
vinter fryser. Den sydligste del af den ytre kjeile bestaar af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
