Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
550
NORDI.ANDS AMT.
af 2 å 3 garns bredde og affald fra 40—50 favne. Paa
sidstnævnte dybde falder bakken steilt af. Afstanden fra land til
sætningshavets begyndelse er ikke stor; de benyttede redskaber
er hovedsagelig garn.
Øihellehavn, nordlig i Øihellesund, har sin fiskegrund paa
den langs nordsiden af Store Molla gaaende landbakke. Afstanden
fra land til sætningshavets begyndelse er ganske liden; de
benyttede redskaber er hovedsagelig garn.
Øihellesund mellem Østvaagø og Store Molla er det vestre
indlob til Raftsund og benyttes, hovedsagelig naar der er fiske i
Raftsund, jevnlig af baade og tildels af fartøier, som derved
sparer omveien om Store Molla. Ved Reknes har imidlertid
sundet efter den dybeste rende i henimod 200 m.s længde kun
en dybde af 2 m. ved almindeligt lavvand og er derfor kun
passabelt for fiskefartøier mellem halv- og høivande. Den ved
Reknes liggende, langt udgaaende halvø bestaar af sten og aur,
og det er en moræne, som har spærret og udgrundet sundet, som
andetsteds omtalt.
Rørhopen, paa Østvaagø paa Raftsundets vestside, har
landbakke af 3 å 4 garns bredde; den grunder ganske op ned imod
Krækebærholmen og er forøvrigt ved en lerkaas adskilt fra
landbakken for Store Molla.
Afstanden fra land til sætningshavets begyndelse er ganske
liden; de benyttede redskaber er hovedsagelig garn.
Digermulen er et rorvær, naar fisken gaar ind i Raftsundet.
Der er en udmærket god havn. Naar fisket slaar til i Raftsundet,
ligger en hel del fartøier i Lanksund nord for Digermulen.
Ved Digermulen er afstanden fra land til sætningshavets
begyndelse for intet at regne. Der er en landbakke af omtrent
1 garnlænkes udstrækning, bunden har affald fra 40 til 80 favne;
de benyttede redskaber er garn og liner. Paa den nordligste del
gaar landbakken sammen med en fra Ungsmaleholmen udgaaende
rygbakke.
Aarsteinen, en ø og et fiskevær paa samme, heder begge
Aarsteinen.
Aarsteinen, som ligger syd for Hinnøen, var tidligere land
fast med Hinnøen ved et eid, som nu er gjennemskaaret af
havnevæsenet. Dette eid kaldtes for Aarsteinsvalen. Paa Aarsteinens
nordvestlige side skjærer der fra Ulvaagsundet ind en bugt i
østlig retning forbi gaarden Valen, hvilken bugt gaar ind til
eidet eller Aarsteinsvalen. Paa den anden side af eidet kommer
ind Pundsletvaagen og dens fortsættelse Vatnvaag. Valen var
tidligere farbar med smaabaade ved springflod, men ellers var
der ufarbart og ganske tørt ved halvt udfaldent vand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
