Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
568
NORDI.ANDS AMT.
mer ofte i sammensatte fjeld navne, ligesom -manden. Ogsaa
-kjærringen findes oftere i fjeldnavne.
Hopen, gammelt navn Höpr, liden bugt, helst en indelukket.
Gaarden ligger ved en lang, trang bugt.
Mølnosen. Efter kartet er der her en elvedal Mølndalen ;
elven heder vel Mølnaaen, et meget almindeligt navn, og gaarden
har navn af, at den ligger ved dennes os.
Finneset er uden tvivl sammensat med folkenavnet fin.
Præstskeen. Navnet skal have sin grund i, at eiendommen
bestaar af et skeformet nes. 1ste led sigter som sædvanlig til,
at eiendommen har hørt under præstegaarden.
Leirosen er navn paa en vik ved gaarden, hvori en elv
fakler ud.
Kongsmarken ligger ved Kongsvatn under Kongstinderne.
Det er vel sandsynligst, at gaardnavnet er det ældste af disse,
og at det som almindelig ved navne med dette forled sigter til,
at eiendommen engang har tilhørt kongen.
Vestpollen. Sidste led er pollr, liden rundagtig vik med trangt
indløb. Navnet tilhører egentlig en vik, ved hvilken gaarden
ligger, og som gaar ind mod vest fra Østnesfjorden.
Ligeoverfor, paa den anden side af fjorden, gaar der ind en vik, som
kaldes Østpollen.
Laupstad. Den oprindelige form er vel Laupandastaöir, hvori
det 1ste led enten kunde være et persontilnavn eller et elvenavn;
det maa betyde den springende, stærkt strømmende. Ikke langt
fra gaarden gaar der en bæk med stærkt fald nedover fjeldet ud
i bunden af Østnesfjorden.
Steinraet, af rad, stor banke af gruset og stenig jord.
Følstad, gammelt navn maaske Fylsstaöir. Man kunde maaske
antage, at fyl, fole, har været brugt som tilnavn, og at dette her
indeholdes i navnets 1ste led.
Haversand, gammelt navn Hafrssandr eller Hafrasandr. I
mange med Hafr- sammensatte stedsnavne formodes, at 1ste led
er Hafr som mandsnavn. Naar Hafr- i navne i kystegnene
findes sammensat med -fjord, -vaag og vik, kan der være grund til
at tænke paa det hafr, som man har i hafrhvalr, som af Bjørn
Haldorsen oversættes med delfin, springhval, og i hafrkitti eller
hafrkytti, et slags hval. Til grund for disse sammensætninger i
stedsnavne kunde ligge et hafr, som har betegnet en hvalart, eller
de anførte dyrenavne kan være forkortede i sammensatte
steds-navne. Haverø (Havreø) er et meget hyppigt ønavn paa
strækningen fra Hordeland til Nærø. Sidste led er sandr,
sandstrækning, der støder til, beskylles af sjøen.
Kjepsøen kunde efter formen være dannet af keppr, kjæp,
men dette sted er vistnok den Kefsisey, der i nogle sagahaand-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
