Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
580
NORDI.ANDS AMT.
imod den høieste top af Sy dalsfj eldene. Dalsiderne er her paa
syd- og vestsiden tildels ubestigelige.
Østlig igjen for Brenna, mellem Brennas dalføre og
Sund-landsfjorden ligger Brennfjeldenes lange ryg, der ender i
Festvaag-aksla, 613 m.
Paa denne halvø, mellem Indrefjorden, Sydalen og
Gimso-strommen, er fjeldformerne noget mildere end sædvanlig paa
Øst-vaagø. Særlig er dette tilfældet med Gravermarkheia, de lavere
dele af Sydalsfjeldene og Brennfjeldene. Omkring Vassula og
Øvervatn, samt paa den høieste ryg af Sydals- og Brennfjeld
er der nøgent og forrevent som ellers.
Østlig for Brennfjeldene ligger Sundlandsfjorden og Indrefjorden.
I Sundlandsfjorddalen er de smale bredder rundt Indrefjorden
farbare overalt undtagen omkring bækken ved fjordbunden, hvor
myren til sine tider kan være vanskelig at gaa over. Mod syd
fortsættes dalen i Kroktinddalen, en gold stendal med bratte sider.
Omkring bækkeleierne paa Indrefjordens vestside er der to
smilende smaadale med lovklædte sider.
Paa halvøen mellem Sundlandsfjord og Indrefjord i vest og
Vatnfjord i øst naar Blaalyngen op til 494 m. Fra Vatnfjord
gaar der op forskjellige smaadale, som Blaalyngvøtns dalføre, og
Trolddalen, der gjennemstrømmes af Krokelven. Men det største
dalføre, eller vel rettere eid, er det, hvori Storvatn ligger, hvilket
eid med ringe høide over havet fører helt fra Vatnfjorden og
over til Vestpollkjønna i Østnesfjorden.
Dalen mellem Vatnfjorden og Vestpollen har meget
myrlændt bund, især paa nordsiden af Lakselven og omkring Ternvatn
i Vaagan herred, hvor det høst og vaar skal være næsten
ufremkommeligt.
Dalen er forøvrigt let farbar og yder en under fisket ikke
lidet benyttet kommunikationslinje mellem udsiden af Lofoten og
Østnesfjorden. Hvis der nemlig fiskes daarlig paa udsiden, men
godt i Østnesfjorden, og veiret hindrer en omseiling af
Østvaag-øen, kjører man sine baade og redskaber fra Vatnfjorden til
Vestpollkjønna eller Vestpollen. Uden vei er saadan transport
af baade besværlig, saa der trænges vei gjennem dalen.
Halvøen mellem Vatnfjorden i vest og dalføret mellem
Vatnfjorden og Vestpollkjønna i syd, samt Grundførfjorden i øst har
i høiderne som sædvanlig skarpe rygge, men paa den
nordvestlige del, mellem Laukvik i vest og Delpaksla i øst, er et stort,
fladt forland, for største delen opfyldt af m.yr. Denne halvø
begynder sydlig i Nilsvind find, 547 m. høi; eggen gaar østlig,
nordlig og derpaa vestlig omkrandsende den sækkedal, hvori
Mørkedalsvøtn, 72 m. og 81 m. o. h., ligger.
Paa eggen her, østlig for Nilsvindtind, ligger Breibladet, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
