Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BUKSNES HERBED.
621
Halvøen mellem Nappstrømmen i vest og
Buks-nesfjorden i øst er ved forsænkningen ved Storeid og de
herliggende låve myrer skilt fra det øvrige høie land paa øen.
Denne halvø har i det hele steilt affald mod Nappstrømmen,
idet høideryggen ligger nærmere denne strøm end Buksnesfjorden.
Høideryggen naar i Skottinden, trigonometrisk punkt, 675 m.
Sydlig paa halvøen ligger Balstadfjeld, derefter Munken, 467
m. høi, saa følger Skottind, Lilletind eller Skottindryggen, 430 m.,
Troldtind, 310 m., og Stampheia, 355 m.
Skottindeu med dens skjæringer viser sig, seet fra øst eller
vest, som et sagblad. Selve Skottind kan bestiges fra nord og
nordvest; Skjæringerne ansees for ubestigelige.
Større urer ligger i fjeldpartiet ned mod Urevatn og paa
østsiden af Skottind.
Nordlig for Stampheia følger en forsænkning vest for
Jer-stad over til Vevik ved Nappstrømmen, hvorpaa landet i
Sunds-heien atter hæver sig til 291 m. Derefter følger en lav myrfyldt
forsænkning ved Gravdal, hvorpaa atter landet hæver sig til 175
m. i Haugsheien.
Under den sydlige høideryg ved Skottinden ligger Laagvatns
botn (Laagvatn 36 m. o. h.) og foran dette vand en moræne.
Den midtre del af denne halvø er optaget af store
myr-strækninger, Skotmyren med lavt liggende vande, Skyvatn og
Storvatn (5 m. o. h.), og videre er der større myrstrækniuger
sydlig for Buksnes kirke, videre paa hele eidet fra Leirdalen og
til Horn ligesom omkring Storeidet.
Halvøen mellem Buksnesfjorden i vest og Gaa
se-Haget med Finstadpollen i øst kan regnes at strække sig
mod nord til Hageskaret, 133 m. o. h., der danner en
forsænkning, hvorigjennem hovedveien gaar.
Halvøen er derhos delt ved skaret Enangen, 80 m. o. h.,
vest for Sennesvik over til Ramsvik, gjennem hvilket der
ligeledes gaar vei.
Forsænkningen mellem Sennesvik og Ramsvik er noksaa vid
i den østre del. Der er bakkeland om Sennesvik. I den vestre
del kniber dalen sig endel • sammen i Enangen, hvor en 80 m.
høi ryg ligger tversover dalen.
Den sydlige del af halvøen mellem Buksnesfjorden og
Gaase-fiaget har flere rygge med tinder.
Sydligst ligger Uretind eller Ureberget, 354 m., kjendeligt
paa lang afstand og ikke saa ganske let at bestige.
Fra Sandsund og nordover strækker sig paa denne halvø en
ryg, der sammen med sine udløbere omkrandser Urevatns botn,
(Urevatn, 167 m. o. h.). Paa denne ryg naar Storebreitind eller
Pet-vikfjeld en høide af 506 m. Paa TJrefjeldets ryg, ikke at for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
