- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Fierde del (1908) /
626

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

<38 NORDLANDS "AMT.

Herredets fjorde er tidligere omtalt (bind I, pag. 355).

Havne og fiskevær. Balstad er et af Vestlofotens storre
vær. Stedet har husrum for 1 200 mand og har ofte fuldt belæg.
Fartoiernes antal er op til 70. Været har 2 havne,
Kræmmer-viken i vest og den egentlige Balstadhavn i øst.

Kræmmer viken, en vik i sundet mellem Vestvaagø og
Gjermes-øeu, er grund og benj^ttes for tiden kun som havn for baade og
bygdefarere.

Balstadhavns ytre del dannes af Gjermesø i nord og Balstadøen
i syd, den indre del af Balstadøen og Vestvaagø. Den ytre del er
aaben for sydøsten, men benyttes mest som havn. Det
rummelige indre basin er beskyttet mod sjøen, men benyttes kun af
baadene og ikke synderlig af kjøbefartoierne, fordi disse for
fiske-kjobets skyld ønsker at ligge saa langt fremme i havnen som
muligt, og fordi denne del er luere udsat for kastevinde; endelig
er holdebunden slettere, idet der er stene paa flere steder.

Balstadhavn er ikke egnet for større fartøier ved vintertid,
da noget hav under sj-dlige til østlige storme kan staa ind. Men
fartøier, der kan gaa gjennem sundet forbi husene og ankre paa
bassinet indenfor, har her god havn.

Opseilingen til Balstad havn foregaar mellem de øer og
skjær, som ligger ved sydvestpynten af landtungen mellem
Napp-strømmen og Buksnesfjorden. I havnen ankres paa 4 favne vand.

Afstanden fra land til sætningshavets begyndelse er fra
Balstad 1/g mil. Bunden danner en jevn flade med kun nogle faa
favnes dybdeforskjel paa over 1 mils udstrækning. Nogen egentlig
landbakke er der ikke, og den saakaldte fortraatbakke med
80 favnes dybde og 10 å 15 favnes affald gaar i 2 miles
afstand fra land.

Ved Gravdal i Buksnesfjordens indre er havn, men
holdebunden er daarlig for sydvestlige stormbyger, der undertiden har
drevet fartøierne af, indtil de har faaet opadgaaende bund paa
den anden side.

Mortsund paa østsiden af Buksnesfjorden har god havn, særlig
ved husene; der kan ogsaa ankres længere øst, ved Brandsholmen.
Farvandet er i det hele temmelig rent.

I Ure er baadhavn paa 2 til 4 m. vand; de større fartøier
lægger sig i regelen mellem Notskjærflua og land. Ureliavn horer
ikke til de bedste, da holdebunden er løs sand, og svære
vind-rosser falder ned fra fjeldene; der er ogsaa flere mindre
stengrunde inde paa havnen.

Fiskegrunden udenfor fiskeværene Mortsund, Sandsund,
Brandsholmen, Ytre og Indre Skaftnes har to bakker, landbakken i
omtrent x/s mils afstand fra land, med 400 favnes bredde og 4 favnes
affald (40—44 favne) og fortraatbakken i 1 mils afstand fra land

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-4/0638.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free