Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FLAKSTAD HERRED.
tf 651
Strækningen mellem Sundstrømmen i v e s t og
Skjelfjorden i øst kaldes Sunddraget.
Ved eidet mellem Skjelfjorden og bugten syd for Ramberg
hænger Sunddraget sammen med den øvrige del af øen. Eidet
er næsten fladt og myrlændt; 1.5 km. langt.
Sunddraget er 8.3 km. langt nord til syd og 3 km. bredt.
Det er den laveste del af øen. Fjeldene falder steilt ned mod
Skjelfjorden.
Sundmanden op for fiskeværet Sund er en kegleformet top,
470 m. høi; eggen er saa skarp, at man kan ride paa den. Fra
den gaar en ryg 1 km. nordover med steilt fald til begge sider.
I den midtre del ligger Blaafjeldkammen, 456 m.; en ryg
gaar sydøstlig fra denne til Steiltind, 411 m.; her er stupbrat
fald mod Skjelfjord.
I nordre del ligger Gjeteknubben, 394 m., og Volandstind, 455
m., begge isolerede toppe.
Forsænkningen mellem Nusfjord og Flakstadpollen er nær
Nusfjordens bund temmelig trang; senere udvider den sig ved
Storvatn, 25 m. o. h. Paa nordsiden af dette gaar en lav ryg
vestover fra fjeldet Fisken. Eidet sænker sig saa nordligere mod
Flakstadpollen og bliver her lavt og myrlændt med smaavande.
Længden melleiu Nusfjorden og Flakstadpollen er 3.2 km
Strækningen mellem Skjelfjorden i vest og
Nusfjord og Flakstadpollen i øst kaldes Flakstaddraget og er
den høieste del af Flakstadøen. En ryg gaar midt efter dragets
midte med retning nord til syd og med stærk skraaning til
begge sider; der er flere siderygge, der omslutter botner.
Sunddraget og Flakstaddraget hænger sammen ved
Skjelfjord-eidet, som er lavt (under 30 m.) og myrlændt. Fjeldryggen er
sammenhængende; der er kun nogle mindre skar.
Toppe paa ryggen er nordlig Flakstadtind, 497 m., syd for
Flakstad kirke, videre Moltind, 703 m , Stortind, 870 m. ; længer
sydover Storurtinderne, 773 m. og 783 m., og Stjernliodet, 932 m.,
øens høieste punkt med trigonometrisk varde.
Længere syd ligger Mosetind, 786 m., Neslandstind, 661 m.,
og sydligst Neslandsheia, 517 m.
Øst for Nordre Storurtind ligger isoleret Koltind, 515 m.
En sideryg gaar fra Stjernhodet sydøstlig, og en mindre
ryg gaar fra Mosetind mod nordøst. Disse rygge og hovedryggen
omslutter den botn, som kaldes Mørkdalen.
En mindre botn er der syd for Mørkdalen, mellem Mosetind
og Neslandstind, og en syd for Neslandstind ; i begge ligger der
et vand. Fjeldsiderne er steile. Langs kysten er en liden
fjeldfod med bebygning. Nordligst er et større fladt forland fra øst
>
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
