Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
<686
NORDLANDS "AMT.
hop og sprang og store øine, indtil vi dreiede om bag en bråt
fjeldvæg. Derunder laa kløften, hvor vi skulde lande.
For en skrækkelig vildhed! Aartusener har gnaget, storme
har sopet og skodde stængt og dræbt. Ende op af havet løfter
kjæmpen sig med sine svimlende, fantastiske toppe dukkende
frem af drivende skyer. Nede ved foden af denne mørke,
forrevne klippeø, omkring braadyb, revner og sprækker, gror lidt
græs og vildblomster — saa tungsindig fattigt. Den mægtige
natur greb mig med sin hemmelighedsfulde storhed, sin dybe
taushed, — det var, som om Yggdrasils dunkle stamme skjød
op af det himmelstræbende graa øde. Skoddemasserne kom
graa-blege fra havet, lagde sig som graad kold og klam i alle revner,
og høit deroppe svævede to ørne, — kom og svandt som punkter
i evigheden.»
Den bekjendte Malstrøm ligger mellem Mosken og Lofotodden;
den er før omtalt i bind I, pag. 282 flg.; den er stærkest mellem
Svarvene og Lofotodden og er værst i sydøstlig eller nordvestlig
vind. Da sætter den en fæl sjø, og man kan høre larmen af
strømmen i en kvart mils afstand. Afstanden fra Mosken til
Lofotodden er ca. 7 km.
Geologi. Røst og omliggende øer er bygget af
glimmer-gneis, graa gneis og glimmerskifer i lag, der i regelen ikke har
steile fald, ofte er svagt faldende eller endog svævende.
Paa Skomvær, Herni/ken, Trenyken og Stavøen er der lignende
bergarter; paa Skomvær forekommer mineralet cyanit eller disten
i glimmerskifer og glimmergneis.
Røst hjemland har engang ligget helt under havet, og de
høie øer har engang ligget lavere. ,
Store dele af Røst er, som før berørt, dækket af sand og aur,
skjælsand og sand med store stene over. Det er fornemmelig
den vestre del af øen, hvor disse løse masser har størst
udbredelse.
Interessante, som mærker efter en høiere havstand, er to
rygge eller remmer, der repræsenterer to gamle strandvolde. Disse
rygge benævnes Lillebrekke og Storebrekke. Strand voldene har
skraaning til begge sider; Storebrekke naar op til ca. 11 m. o. h.,
og Lillebrekke er lavere, ca. 9 m. o. li. Storebrekke ligger
nordnordøst for Ystnes og vestnordvest for Brygge.
I disse strandvolde, som skylder havet sin tilværelse, er
stykker af pimpsten ikke sjeldne. Stykkerne er tilmndede som
regel, bearbeidede af havet. De fleste tilhører den mørke varietet
af pimpsten, men der fiudes ogsaa nu og da lyse varieteter af
den graa pimpsten. Retningen for Storebrekke er i det hele fra
vestsydvest til østsydøst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
