Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VÆ RØ HERRED.
691
godt, og den er her ikke i nævneværdig grad udsat for at
ødelægges af kaalorm og andre insekter. Næper og løg trives og,
men avlen er ubetydelig.
Paa Værø maa indfores noget poteter. Potetagrene i Værø
herred stelles i det hele godt. Men aar efter aar saaes paa den
samme flek.
Nyland er ikke opbrudt i de senere aar.
Herredsstyrelsen har i 1893 angivet værdien af 1 maal
jord til 100 kr. og omkostningerne ved rydningen af
samme til 80 kr.
Det antoges, at der i Værø herred var 3—4 000 maal
dyrkbar, men udyrket jord, sand og sten samt myrland.
Der er meget betydelige strækninger paa Værø af land, som
kunde dyrkes som græsland, dels jord, som har torv til underlag,
dels større, flade strækninger med aur som underlag, og med
større og mindre stene paa markerne.
Paa den flade Røstø er der strækninger, som kunde blive
god græsmark, særlig der hvor der ligger noget jordsmon paa
skjælsand, og hvor der er temmelig frit for sten. Der er flad
mark, som tildels kunde give god eng særlig her, hvor der er
rigelig tilgang paa gjødsel; men der vilde udfordres en hel del
kjøring, da der er fuldt af sten i marken. Græsset paa Røst
har det ord paa sig at være særdeles nærende og kraftigt, og
ligesaa høet. Kjørene fodres dels med ho, men dels med
fiskeaffald, fornemmelig fiskehoveder, som koges. Man regner 40
vog hø til en ko og resten fiskeaffald.
3.5 km.2 eller 12 pct. af herredets overflade skulde efter
herredsstyrets skjøn være dyrkbart. Det er høist sandsynligt, at
der er saa meget fladt land, som lod sig dyrke, uden at det
dermed skal være sagt, at saa stærk opd}rrkning vilde lønne sig.
Eng og potetagre tilsammen udgjøre nu 1.7 km.2 Det skulde
efter dette være en tredjedel af det land, som kunde blive eng,
som nu er det, og det synes ikke urimeligt.
Havnegange. Øerne paa Røst er mærkelige derved, at
de er græsklædte helt op i høiderne paa de steder, hvor der ikke
er altfor bråt. Græsset paa øerne omtales, som nævnt, som
særdeles kraftigt, og da der sjelden ligger hoi sne eller længe sne,
saa gaar sauerne ude hele aaret. Det er kun svagelige lam, som
føres hjem.
Tidligere var her de gamle, korte og tykke udgangerfaar, og
disse var mærkelige derved, at ogsaa hundyrene havde horn. Nu
er disse delvis blandet med cheviot. Man roser de gamle
ud-gangersauer, fordi de var bedre til at gaa i fjeldet end de
nuværende opblandede sauer, der, naar de bliver store og fede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
