- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Fierde del (1908) /
693

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HADSEL HERRED.

693

Kreatur hold samt fjær kræ i Værø herred:

1900. 1890.

Heste..............4 5

Storfæ............237 250

Faar..............2 042 2 719

Gjeter............24

Svin..............20 30

Hons..............396 298

Fædriften er vigtig for beboernes husholdning. Forsog paa
at forbedre kvægbestanden er faa, og der holdes kjør, hvis
melke-udbytte ikke staar i forhold til foderværdien. Storfæet er næsten
overalt stedegne ©kreaturer, som er smaa, med levende vægt 200

— 250 kg.

Melkeproduktionen er i de senere aar oget lidt; salg af melk
er af liden betydning.

Der sælges en del faar og noget kjød.

Skog. Røst og omliggende øer er helt snaue. De eneste
egentlige træer, som vokser vild her, er nogle bitte smaa
forkrøblede rognetræer, der neppe hæver sig over græsset, men hvis
forholdsvis tykke, liggende stammer antyder, at de ikke er ganske
unge. Ogsaa disse er sjeldne.

Ei heller synes der i gammel tid at have vokset træer paa
Rost, thi skjønt overfladen paa Røstøen, som før omtalt, er saa
godt som helt opspadet, er der dog ikke iagttaget rødder i torven.

Da tilgangen paa torv nu er yderst sparsom, og da skog
mangler, saa er det almindelig benyttede brændsel indførte kul
og derhos en del ved, som indkjøbes.

Tidligere benyttedes drivtømmer, som havet skyllede op,
men nu er tilgangen paa dette aftaget.

Schønnebøl skriver i 1591:

«Paa denne øe boer henved 30 bønder, fattige fiskere, og er
her vel lystig og smuk nok om sommeren at være, men om
vinteren er her ganske grumt og forferdeligt, og de fattige folk
her paa leien, det er landet, lider en stor kuld om vinteren; thi
her er slet ingen veed eller riis paa denne øe, men de have slet
intet at brende uden torve.»

Det tømmer, som driver op paa Rost, er dels furu, dels ek,
dels er der ogsaa kommet teak, italiensk nøddetræ og mahogni.

Det træ, som driver op, har for den aller største del været
behandlet af sag eller øks. Tidligere var tilgangen paa
drivtømmer rigeligere, sandsynligvis af den grund, at seilskibe med
trælast oftere forliste eller tabte sin dækslast, men efterat
dampskibene blev almindeligere, driver der mindre træ ind.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-4/0705.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free