- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Fierde del (1908) /
696

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

<696

NORDLANDS "AMT.

En fiende har fuglene paa Røst ogsaa i ravnen, som
fortærer deres æg, og ravnen er overhovedet et skadedyr paa Røst,
idet den hakker op engen paa slaattemarken og spiser tørfisken
af hjeldene.

Paa Værø findes fuglebjerge i egentlig forstand kun paa
Maastad, og i de bratte styrtninger her holder til alke, lunde,
lomvie og krykje, hvis æg samles i mai maaned, og hvor der
desuden slaaes en hel del fugl ihjel; paa Maastad har de endnu
hunde, som slæber ud lunden af dens rede. Paa Hundholmerne
holder en del teiste til, og her kan samles ca. 1 000 æg om
aaret, og i fuglebjergene paa Maastad vistnok ca. 5 000 æg.

Alle eierne paa Røst er medeiere i alle holmer, derfor er
der ikke nogen orden i æg- og dunsamlingen.

Maastad er det vigtigste sted for fangst af lunde; der tager
de den med hunde. Dog fangedes for flere paa Storfjeldet, da
de let toges med garn.

Paa holmerne øst for Skomvær er en masse skarv, og der
samles en hel del skarvæg.

Efugle er der ikke saa lidet af, især paa Hundholmen og de
andre holmer, men der stelles daarlig med den, idet dens reder
plyndres for æg, saa at det hele udbytte af edderdun paa Væro
neppe overskrider 5 kg. renset dun om aaret. Af 7—8 mark urenset
dun faaes i gjennemsnit 1 mark renset dun paa Værø.

Ørnefangsten paa Værø er for omtalt (bind I, pag. 768).

Stavøens nordre del er tilholdssted for ørn.

Paa den største af de låve holmer Rognan tages ørn med
hænderne. 55 ørn er paa et aar taget af to gutter.

Der fanges lejlighedsvis en del sælhunde paa Værø og Rost.
Sælfangsten synes i ældre tid at have havt nogen større
betydning end nu, thi Schønnebøl skriver i 1591 om Røst:

«Udi dette samme Røst er ogsaa et kube veye, og her falder
hvide kuber, og de lægges om høsten om Sanct Michael dags
tiider, og dette kube veye kommer kong: majest: til en part, en
part deraf kommer sal. Erie Rosenkranz arvinger til, og en part
deraf kommer fru Ingebor til, saa at de bytes udi mange parter,
og der er mange lods eyere der om.»

Smaaskjærene Ytterlaatra er ofte opholdssted for talrige sæl.

Nogen jagt paa madnyttigt vildt drives ikke i Væro herred.
Der er enkelte fjeldryper, men dalryper forekommer ikke i Værø.

Der er røskat paa Værø.

Fiskerier. Havet udenfor Røst og Værø øgrupper er i
det hele ikke synderlig dj’bt, kurven for 100 favne ligger i
noksaa betydelig afstand fra øgruppen; heraf følger, at der omkring
disse øer er vidtstrakte havstrækninsrer med saadan dybde, som

O V

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-4/0708.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free